Skriv en kommentar
Anger Management's Dave Buznik er på en måde en evolutionær rolle for filmens stjerne, Adam Sandler, men også en meget bekendt rolle. Det evolutionære aspekt stammer til dels fra det faktum at Buznik (figuren Sandler spiller) i det store hele blot er en mere moden udgave af de samtlige andre roller han har spillet i hans film. Denne gang har Sandlers figur et seriøst forhold, et fast job, og er mindre parat til at udskille vulgære udtalelser fra sine læber. Det bekendte ved figuren er at Sandler, som tidligere noteret, har spillet Buznik så mange gange før, og figuren er ikke alene ved at tabe dens friskhed, men også muligheden for at få os til at grine.
Alle Sandlers figurer har haft problemer af den ene eller anden art, og den logiske grund til at blive ved med at portrættere den samme figur igen og igen, er vel at udforske karakterens psykologiske dimensioner på et humoristisk plan. Denne udforskning, en potentiel guldmine af gode grin, opnår ikke den morsomhed som den kunne have opnået. Først og fremmest er manuskriptet ikke "smart" nok, til at kunne retfærdiggøre en indsigtsfuld, satirisk kommentar om de problemer filmen tackler, nemlig "Anger mangement" (har vi de her programmer i danmark?? hvad hedder de isåfald?) og pop-psykologi. For det andet er resten af jokesene ikke særlig sjove, eller bare hørt før.. Mange gange... Et eksempel er at Sandler, endnu engang, skal til at synge en berømt sang midt i nogle underlige omstændigheder. Måske er det hans synge stemme, eller måske er det bare en overbrugt "gag", men det virker altså ikke rigtig længere...
Selve historien er rimelig ordinær og plan, og den hjælpes ikke på vej af det faktum at der ikke er nogen særlig kemi imellem Sandler og Tomei. Det er dog ikke helt deres skyld, da manuskriptet kun henviser til deres forhold når det er nødvendigt at fremme plottet en smule, selvom deres forhold jo egentlig burde danne basis for hele filmens historie! Der er ingen forklaring på hvad fa'en Linda (Tomei) ser i Buznik (Sandler), eller hvorfor hun er blevet i sådan et dødt forhold i så lang tid.
Efter et godt stykke arbejde i Punch Drunk Love, er det synd at se Sandler træde et par skridt tilbage. At han fortsat vil lave "Been there, done that" materiale er ikke just en måde at fremme hans åbenlyse potentiale som skuespiller. Jack Nicholson (gud velsigne ham) har flippet knappen, hvor der står "selv-parodi, helt op til tops, men hen imod slutningen bliver selv en sjov Nicholson en smule tynd at se på
Som med så mange andre Sandler film er der i denne bla. Cameo's af John McEnroe, Bobby Knight, og Rudy Giuliani.
For en film der hæver ens forventninger så meget, og så astronomisk (det er Nicholson og Sandler, damn it!), så skuffer den altså en smule.
