Skriv en kommentar
Ann & Eve emmer af lummer seksualitet og kvindelige frigørelse. En vovet Svensk film der skabte rører da den kom frem i 70’erne, og som den dag i dag stadigvæk har noget at byde på.
Ann (Gio Petre) er en kompleks kvinde. Hun er kynisk og lider af nymfomani, og samtidig med at hun ikke kan få nok af mænd ser hun ned på dem, og ser dem som sexhungrende og glubske individer. Igennem hendes arbejde som journalist og filmanmelder nedgør hun de mandlige instruktører, hun kommer i nærheden af. Også hendes tidligere elsker Amos Mathew, som hun til og med har myrdet, det til trods at han var den bedste elsker hun nogensinde havde haft.
Eve (Marie Liljedahl) er af den mere jomfruelige natur. Hun står og skal giftes med en mand hun elsker, og ønsker derfor ikke at være ham utro på nogen måder. Men den fremad stormende Ann lokker hende med i et farligt spil. Hun er nemlig fast besluttet på at vise Eve, at selvom man elsker en mand, så er der tusindvis af andre mænd derude, der kan give en seksuelle nydelser. Derfor tager Ann, Eve med på en ferie/oplevelsestur til en lille havneby i Italien. Snart bliver Eve præsenteret for den forbudte frugt, og da hun først har nydt dens søde smag, vil hun have mere. Deres udskejelser føre de 2 piger ud på en lille fiskerbåd, hvor 2 brødre tager sig godt af dem. Derefter går turen til et fritsluppet kvarter hvor Eve møder en forførende luksusluder, der tilbyder hende at gøre erfaringer med hendes homoseksualitet. Imens en dværg spiller klaver, bliver hun forført af en flok lystige kvinder, og da hun endelig kommer derfra, har hun fået udvidet hendes grænser betydeligt.
Ann og Eve vil have mere og mere, og da de begge er interesseret i den samme fyr, opstår der splid imellem dem. Lærlingen har overgået hendes læremester og deres veje må skilles. Ann møder i stedet den berømte filminstruktør Francesco (Francisco Rabal), som hun for en stund slår sig sammen med. Eve får et lift væk på ladet af en lastbil. På rejsen giver hun sig hen til de 4 beskidte mænd, der på skift tager for sig af den nu knap så jomfruelige Eve. Hendes tur med Ann har forandret hendes liv for evigt.
Sexploitation genren som Ann & Eve sniger sig ind under er en finurlig genre, som mange instruktører har prøvet af med ofte kedelige og ligegyldige resultater. Ikke mange Svenske instruktører har givet deres vision i genren frit løb. Men i 1970 lavede Arne Mattsson Ann & Eve, og med en indtjening alene i Amerika på omkring 20 millioner dollars blev den et stort økonomisk hit.
I hovedrollerne ses Gio Petré og Marie Liljedahl som henholdsvis Ann & Eve. Deres spil er glimrende, og specielt Gio Petre er fremragende som den kyniske nymfoman, der har svært ved at finde ro i sig selv.
Musikken er et kapitel for sig i Ann & Eve. Underlægningsmusikken er lummer og de bløde bossanova rytmer passer perfekt til de vovede billeder og de hede replikker. På et tidspunkt i filmen befinder Ann & Eve sig på et mødested for elskende par. Her bryder en luksusluder (Olivera Voco) spontant ud i sang, og man får serveret 2 musical numre, flot sat op med dansere og en mindre hær af guitarspillende mandfolk. Dette kommer som en komplet overraskelse, men virker heldigvis godt, og trækker filmen over i en mere kunstnerisk genre.
Ann & Eve kommer igennem historien på mange seksuelt berigede oplevelser. Men det til trods er der ikke tale om en hardcore pornofilm. Som i de gode gamle Alpehylere der blev sendt på RTL i de lange nattetimer, bliver der også her klippet væk når begejstringen rejser sig hos pigernes erobringer. I flere scener er der også lagt et soft filter hen over, så karakternes udfoldelser bliver slørede og uklare. Så går man efter hede elskovsscener, hvor der intet bliver overladt til tilfældigheden, vil man nok blive en anelse skuffet. Det DVD-cover der er blevet valgt til denne udgivelse lover en anelse mere sex, end der rent faktisk indgår i filmen. Men det er nok på grund af det faktum, at nøgen hud stadigvæk virker som en perfekt salgsvare i alle brancher.
Ann & Eve er bestemt et kig værd, og selvom den høre til i en genre der har præsenteret meget skidt, hæver denne Svenske perle sig med en vis friskhed nemt over gennemsnittet for hvad andre Sexploitation film kan tilbyde.
Alt i alt en spændende og anderledes filmoplevelse, der ikke kun byder på nøgne kvindekroppe og sexlystne mandfolk. Tænk at Sverige engang har produceret så vovede filmværker. Håber at de igen får mod på at genopdage en genre, som de har lavet et par fremragende indspark til. Ikke siden den Svenske film Thriller: A Cruel Picture, som jeg for nyligt har stiftet bekendtskab med, har jeg set en så interessant film fra vores Svenske brødre.
Ekstramateriale.
Another World Entertainment har for vane at putte nogle ekstra godbidder på deres spændende udgivelser. Som en lille dessert efter hovedretten kan man denne her gang nyde en spændende trivia om filmen, hvor mange sjove facts kommer frem.
Desuden er der filmografier der omhandler instruktøren Arne Mattsson, og skuespillerne Gio Petré, Marie Liljedahl og Heinz Hopf.
Derudover er der en lang række trailers til andre udgivelser fra Another World Entertainment’s efterhånden lange bagkatalog af Danske DVD udgivelser.
Ann & Eve er præsenteret i dets oprindelige 1.66:1 format. Billedet er en smule overbelyst, og til tider en anelse grynet. Helt sikkert har den originale kopi ikke været bedre, og denne udgivelse er med sikkerhed den bedste man kan ønske sig.
Ekstramaterialet får 3 ud af 6 mulige stjerner.
Lyden er Engelsk Dolby Digital stereo, og selvom det knaser lidt under vejs lever den helt op til forventningen når der er tale om en så speciel udgivelse som denne.
Ann & Eve kan ses med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
