Skriv en kommentar
Majestætiske Norge
Trolden er nordens drage – i stedet for en tapper ridder, der tager på et eventyrligt togt ud for at bekæmpe dragen og redde den smukke prinsesse, ja, så er der i denne norske version altså tale om præcis det samme præmis, bare med en fattig bonde i stedet for en tapper ridder, og en ulækker trold i stedet for en ildspyende drage. Det er en sjov og lidt anderledes eventyroplevelse, men bliver historien for klassisk?
Kort sagt: Ja, historien er alt for klassisk fortalt til, at man som voksen kan finde noget spændende i den, men de små vil ikke kunne mærke det. Børn vil nemlig med garanti blive tryllebundet af de finurlige karakterer, få gåsehud af skovens uhyggelige væsner, og blive bjergtaget af den fortryllende norske natur. Specielt den norske natur er sjældent set smukkere på film, og man kan til tider undre sig over, hvorfor Peter Jackson tog hele vejen til New Zealand for at filme Ringenes Herrer, når eventyret om ringen havde set ligeså godt ud i de norske fjelde. Det er majestætisk, og her må vi i flade Danmark bukke os i støvet – det ser nu lidt pænere ud end Skammerens Datter.
Kluntet
At Askedrengen: I troldkongens sal er et klassisk eventyr uden nogen form for eksperimenterende plotlinje eller voldsomt godt skuespil, er tilforladeligt. Det er jo, når alt kommer til alt, en film lavet til børn over et gammelt norsk sagn. Det man dog godt kan blive lidt harm over er manuskriptet, der i den grad godt kunne strammes op. Mange steder i filmen virker replikkerne klodsede, med fare for nogle steder godt at kunne tale ned til de lidt større børn, når der skal tydeliggøres morale eller karakterudvikling. Det er selvfølgelig en hårfin balance når man laver en film rettet mod børn i alle aldre, for det værste ville jo være at tabe de mindste hen ad vejen. Når det nu er sagt, så overlever de store børn nok, for der er i Askedrengen: I troldkongens sal også masser af god uhygge til dem. Tankerne ledes hen til de gode gamle Astrid Lindgren film fra 80’erne, dengang hvor det var okay at skræmme børn, og give dem et godt gys. Med filmens mange praktiske effekter, bliver skov-væsnerne mere virkelige, og det er rart at se en eventyrfilm satse på god sminke i stedet for dårlig 3D. Når det nu er sagt så er selve trolden, som er i 3D, såmænd fint lavet.
Askedrengen: I troldkongens sal er et fint bekendtskab, dog mest til børn, men det er også helt okay. Skønt filmen nogle gange godt kan føles som et forlænget afsnit af en DR-julekalender med dens kluntede manuskript, karikerede karakterer og lunkne skuespil, så kan man ikke tage eventyret fra den. Samtidig sidder man med følelsen af, at netop det eventyrlige element godt kunne have været udforsket lidt mere - flere væsner og mere trolddom havde slet ikke gjort noget. Men det er dejligt at se en skandinavisk fantasy-film, og det bliver forhåbentligt ikke den sidste. Om end filmen godt kan virke lidt for klassisk fortalt, så er Askedrengen: I troldkongens sal en lille norsk gave til børn i alle aldre.
