Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
USA, februar 1974. Vietnam-krigen hænger amerikanerne langt ud af halsen, alt imens præsident Richard Nixon kæmper desperat imod Watergate-skandalen. En skandale, der bare få måneder senere koster ham præsidentembedet. Imens tager den 44-årige sælger, Sam Bicke, konsekvensen af sin egen og sit lands elendighed og forsøger at kapre et fly i Baltimores internationale lufthavn med det formål at flyve det direkte ind i Det Hvide Hus. The Assassination of Richard Nixon er inspireret af denne sande historie fra 1970ernes USA.
Sean Penn er Sam Bicke. Vi ser ham i de indledende sekvenser entre lufthavnen i Baltimore; springer herefter for en kort bemærkning to uger tilbage i tiden, men starter ellers vores fortælling omkring et år, inden Sam Bickes skræmmende handling.
I Sam Bickes egen optik kører tingene på skinner på daværende tidspunkt. Han er netop blevet ansat som sælger i en større møbelforretning; har lyse fremtidsplaner om at åbne en ’transportabel dækforsyning’ sammen med vennen Bonny (Don Cheadle) og er overbevist om, at det kun er et spørgsmål om tid, inden ekskonen Marie (Naomi Watts) lader ham flytte ind hos hende og deres børn igen.
Men i virkeligheden er Sam Bickes voldsomme nedtur startet, da vi kommer ind i historien. Sam er en dårlig sælger, og både chefen og kollegerne tramper på ham. Ekskonen beder ham om ikke at dukke op hos hende og børnene mere, og banken har kun hån til overs for hans planer om at blive selvstændig. Vi ser en mand, der kejtet forsøger at passe ind, men som uden nogen som helst situationsfornemmelse falder igennem overalt. Vi ser desperationen stige og mulighederne svinde. Og tilbage står den ekstreme handling, der skal rette op på uretfærdighederne.
Sammenligningen med Martin Scorseses klassiker, Taxi Driver, hvor Robert De Niros Travis Bickle som en tikkende bombe planlægger et attentat på en senator, ligger ligefor. Selv karakternavnet smager lidt af det samme. Men hvor De Niros karakter i høj grad lukker sig ind i sig selv, er det kendetegnende ved Penns Sam Bicke, at han prøver at blive en succes. Virkelig prøver. Mere og mere desperat. Indtil han resignerer og vender sig indad.
Dette karakterstudie er The Assassination of Richard Nixons absolutte styrke. Kender man bare nogenlunde sine historiebøger, ved man, at der ikke var noget passagerfly, der fløj ind i Nixons hvide hus i 1974. Ergo er den konkrete gerning – og konsekvenserne heraf – langt fra det mest interessante i denne fortælling. Og heldigvis er den debuterende instruktør, Niels Mueller, enig i den betragtning, for han er åbenlyst langt mere optaget af at besvare, hvorfor Sam Bicke gjorde, som han gjorde, frem for blot at besvare det langt mere enkle spørgsmål; hvad gjorde han? Selv om Mueller i udstrakt grad benytter sig af Penns voice-over, så er det konkret handling og konkret ageren, der besvarer spørgsmålet. I sit realistiske tidsbillede er The Assassination of Richard Nixon derfor et stærkt intelligent drama med stor autenticitet i sit udtryk. Selv den konkrete handling – der som nævnt er klogt nedprioriteret - er trods sit vanvittige scenarium præsenteret med størst mulig realisme og uden nemme kunstgreb.
I centrum for det hele manifesterer Sean Penn sin position som de senere års bedste skuespiller. Uden at vi på nogen måde skal sympatisere med Sam Bickes vanvittige gerning, lykkedes det Penn at gøre ham til en tragisk figur, som det er umuligt ikke på et eller andet plan at have ondt af. Penn spiller med enorm indlevelse uden at overspille rollen, og præstation er helt på niveau med hans Oscar-vindende rolle i Mystic River og hans dødssyge matematiker i mesterværket 21 Grams.
Ekstramateriale:
Kun et par trailere. Det kommer man ikke langt med i disse tider. Blot én ekstramateriale-stjerne
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
