Skriv en kommentar
Det kan være svært at være kvinde. Især når man har rundet de 50 år, og er på randen af et nervøst sammenbrud. I denne charmerende lille franske film stifter vi kendskab med Aurore, som er 50 år, mor til to voksne børn, single og lige blevet fyret fra sit arbejde. Derfor må det siges, at hendes liv kunne være bedre, men måske sker der noget, når en uventet person fra fortiden pludselig dukker op?
Midtvejskrisen
Aurore ( Agnes Jaoui) har det ikke særlig godt, når vi først møder hende i filmen. Hendes mand er gået fra hende, hun har lige mistet sit arbejde, og får at vide, at hun skal være mormor. Men heldigvis møder Aurore tilfældigvis en gammel flamme, som muligvis kan få hende tilbage på sporet og starte på at nyde livet igen.
Den charmerende kvinde
Selvom Aurore er 50 år er hun bestemt ikke kedelig. Hun er stadig attraktiv og feminin, og hvorfor skulle hun ikke også være det? Filmen rører ved det tabulagte emne, hvorvidt kvinder stadig kan anses som attraktive og samtidig bære en hovedrollen på det store lærred. Og selvfølgelig kan de det. Agnes Jaoui indtager rollen som Aurore og gør det til perfektion. Hun gør ikke Aurore til et offer, men til en kvinde, som stadig er en fighter, men samtidig ikke er bange for at vise sin sårbare side.
En fin og vellykket film
Aurore møder muligvis sit livs kærlighed, men bliver reflekteret med, om chancen nu er forspildt. Man ved jo aldrig, hvem som kommer ind i ens liv og giver en håbet tilbage. Selve slutningen bliver dog meget forudsigelig og lidt for suppesød, hvilket er ærgerligt, da præmissen er der.
”Aurore-50 somre” er en sød film med en charmerende hovedkarakter, som man ikke kan andet end at elske. Filmens tematik er meget banalt uden de helt store overraskelser, men det er nu også en meget autentisk refleksion af det virkelige liv.
