Skriv en kommentar
I en lille australsk landsby har det lokale fodboldhold – der spiller australsk fodbold – kæmpet sig frem til de regionale familier, og hele byen samles om denne begivenhed. Det gælder både de hvide australiere, og de aboriginals, der udgør halvdelen af holdet.
Blacky er hvid og bedste ven med holdets stjerne Dumbo, der er aboriginal. De to kæmper for at bevare venskabet, der også indbefatter Dumbos søster, som Blacky er lidt forelsket i, men det er ikke nemt i et samfund med dybe skel mellem racerne og kulturen.
Filmens instruktør Paul Goldman har tidligere lavet reklamefilm og musikvideoer, og Australian Rules er hans første spillefilm. Filmen er baseret på en australsk bestseller af Phillip Gwynne, der har vundet en række litterære priser i hjemlandet, og den har været omgivet af en del kontroverser, fordi bestemte organisationer mener, at den fremstiller skellet mellem hvide og aboriginals på racistisk maner. Det er nu ikke tilfældet, som jeg ser det.
Australian Rules begynder som en morsom og skarpsindig skildring af en lille bonderøvsk australsk by med alt, hvad dertil hører af karakterer og personer. Men lige så stille bliver den til en australsk ungdomsfilm i karakter med den klassiske The Outsiders (Francis Ford Coppola, 1983), og selvom filmen hele tiden er interessant, er det alligevel lidt ærgerligt, at den mister enhver form for subtilitet, efterhånden som den skrider frem.
Faren, der slår familiens mor, og de hvide generelt, er onde og kan ikke lide og undertrykker de sorte, mens the aboriginals er næsten udelukkende søde, drømmende og tilgivende, selv om der ved gud ikke er meget at tilgive i det racistiske røvhul af en by, de bor i.
Filmens politiske korrekthed gør, at den bliver mindre og mindre interessant som en sædeskildring, men til gengæld vil de lidt yngre få mere ud af den sidste halvdel af filmen, der arter sig mere som en traditionel ungdomsfilm med oprør mod racistiske forældre, umulige, forbudte romancer mellem racerne og en mirakuløs sejr i en fodboldkamp.
Det er meget tydeligt, at Australian Rules har et litterært forlag, som den holder sig ret tæt til. Instruktøren forsøger simpelthen at presse for mange begivenheder ind i historien, og der er ikke tid til at ofre nok opmærksomhed på de enkelte hændelser. Det giver især slutningen af filmen et hastigt og ikke specielt gennemarbejdet præg, og det er lidt ærgerligt, fordi filmen faktisk starter ganske lovende.
Australian Rules er en ganske fin og underholdende ungdomsfilm, der desværre ikke holder, hvad den lover. Men det er da helt interessant, at se den australske version af de amerikanske film, vi har set mange gange før.
