Øko-sci-fi
Året er 2044 og den øgede solstråling har næsten gjort hele jorden til en radioaktiv ørken og mindsket jordens befolkning med 99,7%. Atmosfæriske forstyrrelser besværliggøre al kommunikation og civilisationen er fanget i et teknologisk forfald. Derfor har mennesket skabt primitive robotter kaldet ”Automata Pilgrim 7000” til at klare det hårde arbejde. De millioner af Pilgrimme er udstyret med to uforanderlige sikkerhedsprotokoller til at beskytte menneskeheden; de kan ikke skade nogen form for liv, og de kan ikke ændre sig selv eller andre robotter.
Sådan forklarer den lange tekstintro til science-fiction filmen Autómata fra 2014 med spanske Antonio Banderas (Desperado, 1995, Evita, 1996) i hovedrollen, Banderas ekskone Melanie Griffith (Working Girl, 1988) og danske Birgitte Hjort Sørensen (Marie Krøyer, 2014, Borgen, 2010-2013) i en birolle.
Den forkerte mand på det forkerte sted
Banderas spiller forsikringsagenten Jacq Vaucan, som arbejder for ROC Robotics, der manufakturer Pilgrimsrobotterne. Jacq efterforsker sager fra folk, som mener, at deres Pilgrim-robotter har overtrådt en sikkerhedsprotokol, men der er altid tale om forsøg på forsikringssvindel; robotterne er altid pålidelige!
Og dog. For en sag om en Pilgrim, der er blevet skudt af en betjent fordi den reparerede selv sig, dukker pludselig op og lige efter sætter en anden robot bevidst ild til sig for øjnene af Jacq. Han begynder at tro, at en urmager er på spil: en person som bevidst modificerer Pilgrimme og ændrer deres protokoller. Inden længe kommer Jacq på sporet af et sjældent nukleart batteri, men efterforskningen fører langsomt hans liv ud af kontrol og da han får følgeskab af den modificerede Pilgrim, Cleo, kommer hele ROC på nakken af ham, fordi de tror, han har en finger med i spillet.
Hult, men godt
Autómata er smuk filmet og filmens CGI-effekter er troværdige og vellavede, men desværre viser historien sig at være decideret hul på trods af et lovende præmis. På mange punkter minder filmen om et plagiat af diverse sci-fi film. Hvis du blander plottet og robotternes design fra I, Robot (2004), med Mad Max-filmenes (1979, 1981, 1985) varme ørkenfotografi og metalliske design, og Blade Runners (1982) dystopiske og skumle univers, så rammer du meget godt filmen Autómata.
Meget af vejen fungerer Autómata faktisk bedre end I, Robot, fordi den netop holder sig til Blade Runners stil og ikke forfalder til hæsblæsende action eller fordyber sig i CGI effekter. Så selvom det er kopivarer, kunne filmen godt have sluppet af sted med det, men desværre viser filmen sig ikke at have noget dybere at fortælle, som den ellers havde lagt op til. Dertil er hele forklaringen på de Pilgrimmes nye færden decideret åndsvag og det virker som om, at man ikke har kunnet besluttet sig for, hvad det hele skule ende med. Du må i hvert fald gerne forklare mig, hvordan gigant-robot-billen kommer logisk ind i billedet!
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.