Skriv en kommentar
Samarbejdet mellem instruktøren Martin Schmidt og gyserforfatteren Dennis Jürgensen har affødt en række danske gyserfilm.
Fra starten blev der satset på gyset - teenagegyset. Måske var film som "Sidste time" og "Mørkeleg" ikke just stor kunst, men man indløste nu alligevel billet og lod sig skræmme, hvis man var i den rette alder og i det rette segmant.
Med "Bag det stille ydre" har de to lavet en mere moden gyserfilm - en psykologisk gyser beslægtet med kriminalgåden, som vi kender det fra det amerikanske gysergeni Edgar Allen Poe.
Et ungt par, Tommy (Jakob Cedergren) og Signe (Anne Birgitte Lund) har endelig fundet drømmevillaen og vil nu slå sig ned i en landsbyidyl. I det lille samfund tages der godt i mod parret, der har en charmerende og ensom datter med sig. Specielt det unge genbopar, Marianne (Andrea Vagn Jensen) og David (Dejan Cukic) melder sig straks som venner.
Men noget er galt med drømmeboligen, det har mere sjæl, end et ungt håbefuldt par kunne ønske sig - det spøger, og bagved det ligger en gåde, der må løses, før levende som døde kan få fred.
Parret har også deres problemer at tumle med på reelplanet. Tommy arbejder som en hest og er sjældent hjemme, mens Signe må gå rundt alene derhjemme og underholde sig selv. Men hvor ligger den egentlige nøgle til gespensternes hærgen af villaens stue?
"Bag det stille ydre" er et ærligt og ambitiøst projekt, der momentvis underholder.
Desværre har filmen også mangler. Replikkerne er til tider fornærmende konstruerede, ligesom historien ikke er så sofistikeret og interessant, som den gerne vil være.
Filmen benytter et sprog, der inddrager et spøgelseslag, hvor vi i salen føres ind i spøgelsets point of view og derved gynger rundt og beskuer de to forældre og deres lille datter.
I finalen, den store forløsning bliver luften trukket ud af ballonen. Ikke med et brag der får de små nakkehår til at rejse sig, men med en stille og rolig sivning - påklistret og psykologisk utroværdig.
Det er således en rodet affære, Schmidt har lavet i denne omgang.
Filmen bringer minder om isæer Zemeckis "Under overfladen", der var en teknisk fremragende film, der også fungerede væsentligt bedre som psykologisk gyser. Skal man være helt uretfærdig (men dog illustrativ) over for det danske stilforsøg, kan man sammenligne med Kubricks uhørt gode "Ondskabens Hotel" hvor stemning, psykologi og gys er sublimt koblet sammen i genrens vel nok bedste film.
De danske skuespillere er ikke på niveau med Jack Nicholsen, men de gør det genrelt hæderligt, hvilket naturligvis tæller om i forhold til en film, der ellers ikke ville have meget at byde på.
Med "Riget" beviste Von Trier, at det danske gys kunne laves på såvel humoristisk som spændende vis. Med "Bag det stille ydre" har vi fået en mærkværdig film, der desværre ikke hænger sammen.
