Skriv en kommentar
Året er 1971. Gary Hook er en ung britisk rekrut, som sammen med sin deling træner til at blive sendt på rutinemæssig udstationering i Vesttyskland. Der bliver imidlertid brat givet andre ordrer. Gary havner i Nordirland for under ledelse af en grøn og aldeles uprøvet befalingsmand, Lt. Armitage, at forsøge at lægge en dæmper på striden mellem protestanter og katolikker.
Eller er det nu også dét, der er opgaven for Garys deling? Lt. Armitage har sat sig for ikke at provokere til strid, så han giver ordre til, at hans mænd møder de stridende parter uden skjolde, hjelme og visirer. På sin første opgave uden for kasernen får Gary derfor på flere måder sin ilddåb. I første omgang oplever han, hvordan selv børn råber eder og forbandelser efter soldaterne og - i bogstaveligste forstand - kaster pis og lort efter dem. Dernæst skal Lt. Armitages deling bistå RUC – Royal Ulster Constabulary – i en husundersøgelse, som bliver udført med stor ihærdighed og ikke mindst voldsomhed.
En soldat kommer væk fra delingen, da en dreng får narret geværet fra ham. Gary sætter efter kammeraten og drengen. En anden person går målbevidst frem mod de 2 britiske soldater og skyder Garys kammerat. I panik beordrer Lt. Armitage tilbagetrækning – uden at få Gary med og hér indledes filmens egentlige drama.
Gary er på enhver måde ude på egen hånd. Iført britisk militæruniform kan han ikke søge hjælp hos hvem som helst. Efter at have holdt sig i skjul til mørket falder på, tager han noget neutralt tøj fra en tørresnor og kan nu bevæge sig en anelse friere – om end han fortsat ikke ved, hvem han kan stole på.
Dette smertefulde kapitel i engelsk og irsk historie byder på had og mistro på kryds og tværs. Ikke overraskende går perioden da også under betegnelsen … The Troubles. Katolikkerne hader protestanterne og omvendt – og så er der lige filmens britiske undercover-agenter, som spiller på alle tangenter efter deres helt egen dagsorden, der ikke just tåler åbenhed og fuldt dagslys. Ud over at ”Bag fjendens linjer” er en grundlæggende solid spillefilmsdebut for instruktøren Yann Demange, så er der tale om en i hovedsagen prisværdigt usentimental håndtering af konfliktens stridende parter, herunder også striden mellem IRAs toneangivende, modne folk og de yngre, uregerlige katolikker, der kræver en mere kontant indsats, både mod de britiske soldater og de folk i egne rækker, som er blevet svage i koderne og i den konkrete sammenhæng vil vise Gary nåde.
Heldigvis ser Belfast anno 2014 langt fra ud som i 1971. Optagelserne til filmen har derfor fundet sted i Divis-området i Sheffield. En passende og på sin egen kolde og slidte måde velfungerende baggrund for filmens tidsbillede af Belfast. En brændende bil hist, skroget af en udbrændt bus her og barrikader snart sagt alle vegne. Alt sammen detaljer, der er med til at understrege de kolde og knugende omgivelser, som Gary forsøger at redde sig ud af. Dertil kommer en dæmpet lyssætning, der sammen med håndholdt kameraføring fastholder intensiteten i det tætte drama helt frem til slutningen.
Dialogen når ikke just episke højder. Tværtimod, kan man næsten mene. Der bliver talt i eder, forbandelser og ord i øvrigt, som sjældent sniger sig alt for langt over én stavelse. Det er jævne folks frustrationer, der kommer til udtryk, fra de katolske husmødre, der udtrykker deres foragt for de britiske soldater og RUC ved at banke skraldespandslåg i fortovet til den protestantiske dreng, der spørger Gary lige ud: ”Er du katolik eller protestant?”. På den måde bliver Garys uvilje mod den konflikt, som han er havnet i, helt åbenlys, hvor han svarer: ”Det ved jeg ikke”.
Jack O’Connell, der selv har en irsk far, yder en fornem præstation i rollen som Gary Cook. Figurens utryghed og grundlæggende imødekommende livsindstilling kolliderer dramatisk med den kynisme, som er benzinen på de øvrige involverede parters politiske bål. Det har taget år både for briter og irere at nå frem til at se tilbage på The Troubles som en periode, der bør få alle til at sige: ”Aldrig igen”. Yann Demange formår med ”Bag fjendens linjer” at skære ud i pap, hvilke menneskelige konsekvenser konflikten i Nordirland har haft. En barsk film, hvor man absolut ikke bør lade sig narre af titlen til at tro det handler om uforpligtende og larmende action.
