På en high school i Nebraska falder tennistræneren død om. Heldigvis arbejder Gary Houseman på skolen som pedel. Han er tidligere professionel tennisspiller, der nu lever et ikke helt så glamourøst liv med at tømme skraldespande, slå græs og moppe gulvet. Han siger ja til at overtage tennisholdet, der for det meste består af umotiverede og utilpassede elever. Han ser det som sin ambition at føre holdet frem til statsfinalen, og tager nogle højst utraditionelle metoder i brug.
Hovedrollen som Gary Houseman spilles af Seann William Scott, som vi kender fra blandt andet American Pie filmene og Dude where’s my car? Sidstnævnte film er instrueret af Danny Leiner, der minsandten også står bag Ball’s Out: The Gary Houseman Story. Man behøver ikke nødvendigvis have en smal, intellektuel filmsmag for at have visse forventninger til en film, der er blevet til i et samarbejde mellem de herrer Scott og Leiner.
Af og til kan man blive positivt overrasket, forventninger til trods, men desværre lever Ball’s Out: the Gary Houseman story op til stort set alle forventningerne.
Vittighederne er platte, et godt sammensurium af homofobe og seksuelle referencer, og historien er ganske enkelt dårligt fortalt.
En klassisk fortælling om de sportslige underdogs, der går fra umulighed til at vinde det store trofæ og i mellemtiden lærer en masse om sig selv, er klassisk og altid værd at fortælle. Men i dette tilfælde er det, der kunne være en god historie reduceret til en række platheder, og der er usandsynligt langt mellem grinene.
Ball’s Out: The Gary Houseman Story er hele vejen igennem middelmådig, og det på trods af, at udgangspunktet for fortællingen om den usandsynlige tennistræner og hans hold af misfits, faktisk er Ganske udmærket.
Det er muligt at Danny Leiner har talent for at lave gode film, men han mangler endnu at bevise det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Warner Bros..