Der gik et dybt suk igennem hjerterne på alle Beck-fans, da Mikael Persbrandt ved afslutningen af forrige sæson meddelte, at han ikke længere ønskede at spille Becks faste partner, den hidsige Gunvald Larsson. Men et eller andet må have fået den svenske skuespiller på andre tanker, da film nr. 25 ”I Stormens Øje” netop er udkommet.
Måske skyldes Persbrandts tilbagevenden til serien, at skuespilleren denne gang får lov til at være centrum i filmens historie, hvor de andre film tidligere har haft Martin Beck (Peter Haber) som omdrejningspunkt.
Et lig af en forbrændt kvinde bliver fundet i en tunnel, og alle spor tyder på, at Gunvald Larsson har forbindelse til forbrydelsen. Det viser sig at kvinden var eftersøgt af Interpol i forbindelse med en række terroraktioner udført af en gruppe ekstreme miljøaktivister. Den svenske efterretningstjeneste SÄPO indser at Larssons forbindelse til kvinden er mere end tilfældig, og indleder derfor en klapjagt på Becks partner. Med efterretningstjenesten åndende i nakken indleder Gunvald sin egen efterforskning af mordet, og opdager til sin rædsel, at miljøterroristerne har planlagt en ny aktion. Samtidig bliver Martin Becks loyalitet over for Larsson sat på en hård prøve, da politimanden får besked på at opspore og anholde sin partner.
Personligt har jeg altid ment, at den temperamentsfulde Gunvald Larsson var en langt mere interessant figur end Martin Beck selv. Der er noget mystisk over den tårnhøje betjent, der altid har stået i skyggen af Beck og hvis fortid kun er blevet berørt relativt få gange i den lange filmserie. Ligesom Martin Beck, ved vi aldrig helt præcist hvor Gunvald Larsson står i forhold til historien og det drama, der udfolder sig på skærmen. ”I Stormens Øje” forholder det sig derimod omvendt, da det denne gang er Larsson, der er historiens centrum, og hvor Beck kun figurerer som en biperson.
Instruktøren Harald Hamrell, der har stået bag en lang række af andre Beck-filmatiseringer, leverer med ”I Stormens Øje” en stramt fortalt spændingshistorie, der skiller sig gevaldigt ud fra resten af filmserien. Hamrell kender tydeligvis sine karakterer til fingerspidserne, og derfor fungerer den noget anderledes Beck-film da også ekstra godt. Som publikum bemærker man stort set ikke, at det ikke er den vante hovedperson, der spiller den bærende rolle, men lader sig i stedet rive med at den action-mættede fortælling. Endvidere får man i filmen et lille indblik i Larsson-karakterens baggrund, hvilket er klædeligt i forhold til seriens samlede forløb, men samtidig må vi nok indse, at hele Larssons baggrund næppe vil komme frem i lyset.
Som film er ”I Stormens Øje” en klassisk spændingsfilm uden de helt store armbevægelser. Produktionskvaliteten er helt i top, og det er forbløffende at tænke på, at der her er tale om en tv-film og ikke en dyr biografproduktion.
”I Stormens Øje” er en atypisk Beck-film, der markerer en flot begyndelse på seriens fjerde sæson.
Der er desværre intet ekstramateriale til ”I Stormens Øje”
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film