Martha har som Hamburgs bedste kok gjort det franske gourmetspisested "Lido" til byens mest eksklusive restaurant.
Alt dette forandres brat da søsteren - som er alenemor - dør i en bilulykke og efterlader sig den otte år gamle datter Lina. Den lille pige er i dyb sorg efter moderens død, og Martha er den eneste slægtning til at tage sig af hende. Lina vil hverken tale med nogen eller spise, og Martha føler sig helt magtesløs og ude af stand til at tilbyde Line den kærlighed og opmærksomhed hun behøver i sorgen efter tabet af sin mor.
Som den eneste mulige løsning opsporer Martha Linas far som bor i Italien, for at han skal overtage ansvaret for Lina.
Det er den nyansatte kok Maria der først evner at få Lina til at spise og smile igen. Mario som samtidig er rival og en trussel mod Marthas position i køkkent på restaurant lido...
Filmen er ikke så letbenet som sine engelsk-sprogede pendanter, men langt mere dvælende og fordybende i sin personkarakteristik. Visuelt er den et overflødighedshorn af synsindtryk. Mad-scenerne i første del af filmen overgår det meste af hvad vi ellers er så forvænte med at blive præsenteret for, af mad-guruerne på tv.
Martina Gedeck leverer en fin præstation som Martha. Opslugt af at lave mad som den eneste passion i en ellers begivenshedsløs tilværelse, hvor de eneste følelser der kommer til udtryk er, når hendes mad skal stå sin prøve. De øvrige skuespillere klarer også opgaven overbevisende, ikke mindst Maxime Foerste som Lina. Sergio Castellitto's italienske kok er måske en kende stereotyp, hans eneste brist er problemer med at passe tiden, ellers er han kærlig, hjælpsom, fordringsløs, imødekommende og med permanent overskud til Marthas problemer. Ulrich Thomsen - som han nu konsekvent benævnes i alle de udenlandske film - har nok sin til dato mest sympatiske rolle, som bamserar, tålmodig, venlig fraskilt far. I det hele taget er mændene i filmen dem der overhovedet håndterer børnene bedst.
Historien er på grænsen af det troværdige, den nærmest tilfældige måde den lille pige Lilas skæbne forvaltes på er svær at kapere, Marthas følelsesknaphed ligeså, men måske er det bare i danske øjne. Filmen har været en kæmpe succes i sit hjemland, og er den af de mest populære tyske film i USA nogensinde, målt på salgstal.
Instruktøren Sandra Nettelbeck der har lutter successer bag sig - også kunstnerisk, virker desværre i denne film som om hun har vanskeligheder med at økonomisere med tiden. Visse steder bliver scenerne FOR dvælende, til gengæld klares der ligeså meget handling under rulleteksterne til slut, som i hele resten af filmen!