Skriv en kommentar
Den gamle mand og kameraet
Filmen følger den meget simple og determinerede Bill Cunningham som cykler rundt i New York og knipser løs, når han ser noget nyt, spændende og anderledes. Han fortæller selv, at han aldrig kunne finde på at købe et nyt plastik-regnslag, når nu det gamle kan repareres med lidt gaffatape. På den måde sætter han sig selv som en kæmpe kontrast til den modeverden, han så ihærdigt dokumenterer og nyder. Kontrasten giver filmen en ekstra dimension, og scenen hvor Bill Cunningham i sin blå gadefejerjakke bliver taget ud af køen til et parisisk modeshow, og omtalt som værende verdens vigtigste mand, er helt fantastisk.
Mode uden at udelukke
Mange vil måske blive slået lidt ud af hele modeaspektet af filmen, men det fylder ikke nær så meget, som man skulle tro. Desuden bliver der gnidningsløst bundet fine tråde tilbage i modens historie og de trends som Bill har opdaget gennem tiden, blandt andet hængerøvsbukser. Udover at være et portræt af Bill bliver filmen (nok især for de modeinteresserede) et kig ind i gadebilledet i New York og hvordan trends mange gange begynder.
Bill kender alle. Eller rettere: alle kender ham. Selv den berygtede Anna Wintour ved, at Bill kan noget helt særligt og er selv blevet fotograferet af ham mange gange. Gennem de forskellige interviews med dem der er blevet fotograferet af Bill, dannes der et billede af, hvilket øje han som kunstner har.
Når løget skrælles
Det er fantastisk at se en mand, der er så dedikeret til sit arbejde at det er hele hans liv. At han så tilføjer at han er fuldstændig ligeglad med hvem der bærer tøjet, gør det bare endnu bedre og meget mere reelt. Det er tydeligt, at han er en meget privat person, men alle de mennesker der kender og fortæller om ham, giver fortællingen en særlig helhed.
Bill Cunningham er en af de mennesker, der har været i New York, da det hele skete, og han kan fortælle så mange gode historier at lysten til at læne sig tilbage og bare lytte i timevis, er stor.
Det er en film, man bliver melankolsk og glad af på samme tid. Den er ikke helt sukkersød hele vejen igennem og man får også lov til at komme lidt ind bag facaden af denne karakter. Løget skrælles langsomt, men omhyggeligt og til sidst står man tilbage med historien om et helt specielt menneske.
