Navnet Bruce Lee er unægtelig forbundet med de klassiske kung fu-film fra storhedstiden i starten af 70’erne. Det var i særdeleshed filmene Way Of The Dragon og Enter The Dragon som gjorde Lee til en stor stjerne. Samme år som sidstnævnte film (1973) døde Lee under optagelserne til en ny film, da han efter indtagelse af en hovedpinepille lagde sig til at hvile – en søvn han aldrig vågnede fra. Før han kunne blive en legende på film, så skulle han ganske enkelt rettes til. Lee havde tilegnet sig utrolige færdigheder inden for kampkunsten, og det var netop hans syn på arten der skulle tøjles.
Det er præcis det som denne film handler om, og meget velvalgt er titlen blevet Birth Of The Dragon. At bringe kung fu-arten ind i filmverdenen og ved siden af undervise unge amerikanere i kunsten med henblik på at bruge den som decideret angrebsteknik var måske ikke lige det som sifu Wong Jack Man gik og drømte om. Derfor kommer han også til at stå som kung fu’s æresbeskytter, hvilket overlader skurkerollen i denne film til… Bruce Lee. De to kommer i karambolage i mere end én forstand, og Birth Of The Dragon bliver et billede på to anskuelser inden for samme stil, og hvordan Bruce Lee blev til den han blev.
I 1964 opstår konfrontationen mellem de to sifu’er og mens Lee personificeres som den unge egenrådige rebel, så er modparten Wong Jack Man redeligheden selv. Måske det vitterligt også forholdt sig således, men det bliver næsten nogle polerede figurer, som nærmest kun rummer en enkelt dimension. Fortællingen om dette legendemøde er en væsentlig brik i Lees historie. Værdig til en filmatisering? Ja, det kan man godt sige, men når resultatet bliver så stift og uinspirerende som dette, så havde jeg faktisk foretrukket at læse en bog om det, eller endnu hellere, at se en dokumentar om emnet.
Selve kung fu-delen fylder ikke det store, for det er ikke en udpræget actionfilm man bliver præsenteret for. Når det så endelig kommer til nævekamp med tilsatte bygespark, så er det et ret skuffende resultat. Jeg har ikke helt fattet hvad meningen er i forhold til de mange piv, hyl eller skrig de nedlagte skurke skal udstøde? Ej heller er der ræson i de uengagerede scener, hvor nedlagte håndlangere skal foregive at ømme sig. Kampsporten, om man vil, bliver nærmest latterliggjort i denne løsslupne drama-fortælling, og det er vel svært at forestille sig noget mere skammeligt, når kodeks og ære ellers er i højsædet?
Birth Of The Dragon formår slet ikke at gøre sig vedkommende i forhold til at tegne et nuanceret billede af skabelsen af en af verdenshistoriens mest unikke mestre. Opsøg dit behov om tilblivelsen af mennesket Bruce Lee på anden vis end at tænde for hjemmebiografen – således skal mit råd lyde, og jeg kan ikke stimle mere end to sølle stjerner sammen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Mis. Label.