Skriv en kommentar
Uxbal (Javier Bardem)har påtaget sig forskellige arbejdsstillinger i Barcelonas underverden. Dels i illegal import af kinesere, piratkopieringsvirksomhed som leverer til kopivarer til gadesælgere, men også som go-to-guy, hvis man mod betaling ønsker hans evne til spirituel kontakt til nyligt afdøde. Uxbal har forældremyndigheden over sine to børn, fordi hans kone er maniodepressiv og prostitueret, men da han får at vide, at han er dødelig syg, begynder en kamp for at forenes med hans kone, give sine børn en fremtid og hjælpe immigranterne bedre på vej. Desværre er kræften som en tikkende bombe på vej mod at udrette noget godt i verden.
Instruktøren Alejandro González Iñárritu er ofte synonymet med sammenvævede handlinger i en multiplotfilm, hvor forskellige mennesker tilfældigvis mødes og sammen danner rammen om filmens historie. Alle hans tre tidligere succesfulde og prisvindende film Amores Perros (2000), 21 Grams (2003) og Babel (2006) er eksempler på dette. Men med hans fjerde film har den mexicanskfødte Iñarritu valgt at fortælle en historie som, ifølge ham selv, er lidt mere enkeltsporet.
Rent billedmæssig er ”Biutiful” ikke smuk, sådan som titlen fortæller, men det er Iñarritus film aldrig. De foregår altid i de snuskede og slidte boligkvarterer eller sammenklemte slumkvarterer blandt underklassens desperate mennesker. ”Biutiful” foregår i Barcelonas bydel Santa Coloma, som efter diktator Francos udrensning, hovedsageligt er bosat af immigranter fra hele verden. Denne atmosfære giver ”Biutiful” en nærmest poetisk stemning, der måske allerbedst afspejler Uxbals skrøbelige, kræftramte knogler, der bare venter på kollaps.
Uxbal elsker sine børn og sin kone og han vil gøre alt for dem, men hans syge krop ligger som en tikkende bombe under hele hans eksistens. Uxbal er fuld af modsætninger, da han på den ene side vil hjælpe alle, men samtidigt bliver grådig og nærig, når det kommer til penge. Er det den rigtige beslutning at lade sig selv, sine børn og kone leve i kummerlige forhold, for så ved siden af at spare op til måske, at kunne give dem et bedre liv senere hen? Uxbal er både en hård og blød mand. Uxbal er Oscar Schindler i Franco-eftertidens Spanien.
Ifølge Iñarritu handler filmen om Uxbals evige søgen efter sin mistede far, som han aldrig har kendt. Uxbal har en gave til at kunne kommunikere med netop afdøde mennesker og det er nok hans største ønske, at kunne kommunikere med sin far. Via dette tema kommer ”Biutiful” til at ligne Iñarritus tidligere film, som ofte kan være en smule forvirrende i fortællingen. Fx når Uxbal dagdrømmer eller fantaserer om et møde med sin far, bliver det overnaturlige måske virkeligt.
”Biutiful” er flot fortalt og er mere lige ud vejen end Iñarritus tidligere film. Dog kan det filosofiske og lyriske sprogbrug, som er typisk for spanske film, virker en anelse for hovedbunds-kløende og kræver tid at fordøje. Men den stilrene og sikre fortælling og pletfrie skuespil fra samtlige medvirkende, gør denne perle til en nydelse i de 138 minutter filmen varer. Javier Bardem leverer sikkert og troværdigt i hans skildring af en fars umulige kamp mod sygdom og forsoning af alle dem, som er ham nær. Det er faktisk rigtigt svært, at sætte en finger på helhedsindtrykket af ”Biutiful”.
