Filmen er instrueret og medskrevet af Sophia Takal og produceret af Jason Blum fra det gyservenlige filmstudio, Blumhouse Productions. Sammen har de formået at bibeholde den originale præmis fra 1974’s og 2006’s ”Black Christmas” – nemlig en flok teenagepiger alene på et universitet hen over julen, hvor de bliver myrdet en efter en af en sindssyg morder – men de har også opdateret og kompliceret filmens historie, samtidig med at de sætter bremserne helt i, midt i plottet, for at komme med en kommentar om det samfund, vi lever i. Derudover er der blevet truffet det kontroversielle valg at skære ned på volden og blodsudgydelserne, som de fleste nok havde forventet var en selvfølge i en genindspilning af en såkaldt slasher-gyser.
I ”Black Christmas” møder vi Riley, spillet af Imogen Poots, som er studerende ved Hawthorne College et sted i USA. Hun er blevet traumatiseret på grund af et overfald af en overklasse-evigt-smilende douchebag ved navn Brian (Ryan McIntyre), og hun har nu trukket ind i sig selv, fordi ingen troede på hende. I julen træffer hun så det valg at være sammen med sine bedste veninder på universitetet. Der er mange politiske kommentarer til stede, som er forfriskende i en gyser, hvor unge og uskyldige piger ofte bliver myrdet til højre og venstre, men de fleste af kommentarerne går aldrig dybere end en overfladisk YouTube-video om selvsamme emner. Der bliver bare kastet beskyldninger frem og tilbage – og ingen bliver klogere af det.
Andre ubehagelige typer i filmen inkluderer Cary Elwes’ professor Gelson, som står til at miste sit job på grund af racistiske udtalelser, og Phil (Ben Black) er en potentiel voldtægtsmand. En buste af universitetets grundlægger er blevet fjernet fra inspektørens kontor, fordi det er kommet frem, at han ejede slaver i sin tid. Alle du ser i filmen, som virker til at være onde og sleske, er netop det: onde og sleske. Der er ingen overraskelser at finde her.
Adskillige drab finder sted (uden blod eller indvolde), mens Riley og hendes veninder må kæmpe for livet for at finde sikkerhed på universitetet. Og så, hen mod filmens slutning, bliver vi ramt af et twist, som er fuldstændig uventet, en anelse interessant og helt igennem latterlig. På en og samme tid. Jeg savner ikke det grusomme og de makabre mord, men jeg forstår udmærket godt, hvis man ser denne film og regner med en horror-fest på lige fod med de tidligere film og så ikke får det ønske opfyldt. Denne film er ikke til dig. I stedet bliver vi bombarderet med prædikener om chauvinisme og privilegier. Glædelig jul!
Blu-Ray: en kompetent udgivelse med flot billed- og lydside. Intet vildt at komme efter.
Ekstramateriale: Kommentarspor af instruktør og hovedrolleindehaveren. En alternativ slutning til filmen. Fraklippede scener. ”You Messed With The Wrong Sisters”: tre minutter om de personer, vi følger mest i filmen. ”The (Re)Making of a Cult Classic”: fire minutter med instruktøren om filmens præmis. ”Welcome to Mu Kappa Epsilon”: to minutter om studenterforeningen.
3 stjerner for ekstramaterialet, som ikke fylder særligt meget, udover kommentarsporet. Her har instruktøren meget interessante ting at sige om filmen og bevæggrundene for nogle af beslutningerne.
Denne film er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.