På et sindssyge hospital sidder psykopaten Billy Lenz, der er gul i huden på grund af en leversygdom. Han er buret inde på livstid for mordet på hans familie. Hvert år ved juletid forsøger han at flygte, og i år lykkedes det. Han søger hjem til sit barndomshjem hvor også et andet familie medlem venter på ham. Barndomshjemmet er imidlertid lavet om til et pige kollegium, hvor en flok meget forskellige piger har valgt at holde juleaften.
Der går ikke lang tid før det knirker på loftet, og den første pige får stukket øjnene ud. Så går det salg i slag, den ene efter den anden får døden i julegave, og da strømmen ryger i hele huset, ryger også pigerne mulighed for at overleve. For Billy er over det hele. På loftet, i hulmuren og under gulvet, og han er opsat på at slå alt levende ihjel.
De sidste 2 piger der er i live finder et frygteligt syn på loftet. Billy har brugt deres veninders lig til at pynte op med. Et afhugget hoved som julestjerne og deres udpillede øjne som glaskugler. I et sidste desperat forsøg på at slå Billy og hans søster/datter ihjel munder ud i at huset brænder og Billy og Agnes ender i ligposer på hospitalet. Her bliver de dog ikke længe, og snart forsætter jagten på hospitalets gange. Her udspiller der sig et klimaks der giver sangen ”Højt fra træets grønne top” en ny betydning.
Instruktøren Glen Morgan har før gjort sig indenfor gysergenren. I 2003 instruerede han den ganske underholdende Willard, med Crispin Glover i rollen som en mand der pludselig får kontrol over rotterne i hans kælder. Nu har han så kastet sig over en genindspilning af Bob Clarks gyser Black Christmas fra 1974. Den gamle version bliver af nogle betegnet som en klassiker indenfor genren. Selvom den aldrig har opnået samme kultstatus som mange af dens ligesindede film i samme genre er 1974 versionen stadigvæk en god lille film.
Det er modigt at kaste sig ud i remake af tilbedte film, men Glen Morgan er sluppet ganske udmærket fra det. Den nye version af Black Christmas er meget dynamisk, og der er ikke mange pusterum imellem de mange intense scener. Med en spilletid på 77 minutter uden rulletekster, er der fart over feltet, og man når ikke at kede sig under vejs. Ganske godt tænkt at filmen ikke skulle vare længere, da der sikkert heller ikke kunne vrides mere ud af manuskriptet. At den er overfaldeisk og flere af karakterne er simple og opføre sig ulogiske er lige meget i denne type film. Man ved jo godt at de alligevel ikke overlever de næste 15 minutter. Generelt er skuespillet i Black Christmas udmærket, og pigerne formår at se rigtig jule-søde ud imens de skriger og får deres øjne plukket ud.
Michelle Trachtenberg der i Black Christmas spiller Melissa er mest kendt for hendes rolle som Buffy Summers lillesøster Dawn, i de sidste sæsoner af Buffy the Vampire Slayer. I Black Christmas spiller hun pigen Melissa der er på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.
Mary Elizabeth Winsted der i Black Christmas spiller overklasse pigen Heather er en skuespillerinde på vej op. I år har man kunne nyde hende i så store film som Death Proof og die Hard 4.0, og også her i Black Christmas, går hun det godt. Bliver spændende at se hvad hun våger sig ud i næste gang.
Effekterne er mange, og de fleste er solide. Andre appellerer mere til billige grin, hvilket også er tilladt her. Tag eksempelvis vagten der bliver myrdet med en sukkerstok, der er blevet suttet skarp. Billy Lenz har den grumme vane at rive hans offers øjne ud. De mange øjne i filmen er godt lavede og blodet sprøjter lystigt når Billy bider i dem. Af andre fornøjelige aflivningsmetoder kan nævnes: Hals hugning, skarpe skøjter i hovedet, kvælning med lyskæde og døden ved skarp istap. Effektmagerne har været opfindsomme, og de fleste mordsekvenser er grumme og blodige. Men rød er jo også en af julens primære farver.
Alt i alt hører genindspilningen af Black Christmas til en af de bedre af slagsen. Ikke banebrydende på nogen måde, men en god lille jule snack, der rigtig kan få dig i Julehumør. Billy Lenz’s karakter er så tilpas psykopatisk, at der nok skal komme en fortsættelse eller 2 på et tidspunkt. Julen er jo som bekendt ønskernes tid, så man har vel lov at håbe.
Ekstramateriale.
Det eneste ekstramateriale der er at finde på denne udgivelse er et trailershow indeholdende 4 andre udgivelser fra Nordisk Film. Det drejer sig om trailerne til: Blood and chocolate, Rescue Dawn, The Hitcher, The Quiet.
Ærgeligt at der ikke er lidt ekstra juleguf omkring selve filmen.
Billedet står flot og de mange julelys kommer til deres ret i denne pæne overførsel, der fremhæver filmens spændende lyssætning.
Lyden er Dolby Digital 5.1.
Black Christmas kan ses med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk film.