Skriv en kommentar
123 amerikanske elite-soldater trænger ind i Mogadishu for at tilfangetage to militære topfolk, men pludselig befinder de sig i en desperat kamp for at overleve mod svært bevæbnede somaliske styrker.
Filmen er baseret på virkelige hændelser under en katastrofal fejlslagen mission i Somalia d. 3. oktober 1993 hvor omkring 100 U.S. Army Rangers ledet af kaptajn Mike Steel fra helikoptere blev sænket ned i den somaliske hovedstad hvilket som følge af en lang række uheldige tildragelser afstedkom en voldsom og langvarig ildkamp mellem disse styrker og et stort antal somaliske soldater, kampe der bl.a. resulterede i nedskydningen af to Black Hawk helikoptere, og i en efterfølgende heroisk indsats for at komme det strandede helikopterpersonnel til hjælp.
Man sidder på det yderste af stolen filmen igennem, det er virkelig som at være der selv midt i dramaets forfærdelige ubehag, en oplevelse som også fagfolk med indsigt i emnet har bekræftet er troværdig grænsende til det dokumentariske.
Det er ikke en film der prøver at analysere hvilke politiske motiver der lå til grund for hændelsen i Mogadishu. Ej heller er det en blotlæggelse af menneskelige relationer under ekstreme vilkår. Det filmen giver tilskueren, er en frontberetning om hvordan krig er, så realistisk det overhovedet er muligt at opleve det uden selv at være der. Ridley Scott anvender al sin kunnen til at give os den ultimative, intense og realistiske skildring.
Men hyperrealismen blive også filmens svaghed. Mens vi lider med, og føler for de trængte amerikanere, og engageres dybt i hvert af de 19 amerikanske dødsfald, slagtes mere end 1.000 somaliere nærmest som var de aliens i en science fiction film uden at der overhovedet gives lejlighed til refleksion i den anledning. Ydermere er karakterskildringen af de amerikanske soldater mere end almindelig stereotyp, vi får nogle patriotiske floskler der er lige dele Hollywood lingo og Pentagon retorik, men nogen egentlig personskildring er der ikke tale om.
Alt i alt er filmen ikke så forfærdelig meget mere end en dramadokumentarisk skildring af begivenhederne i 1993. Hvad kunne have været en politisk kommentar til situationen i Somailia eller til USA's politiske indflydelse rundt om i verden ender som en film om hvordan man skal undgå at blive sprængt i stumper og stykker, og samtidig sikre sig at også kammeraten overlever. Filmens største fortjeneste er Ridley Scotts storslåede instruktion, der gør fremstillingen af kamphandlingerne chokerende nok til at der føjes endnu en facet til krigsfilmsgenren.
