Stedet er Black Point, en lille indspist redneckby i det sydlige New Mexico. En varm sommerdag finder to små knægte en mand ligge døende i ødemarken. Manden, ved navn Frank Kavanaugh (Val Kilmer), bliver bragt til byens hospital, hvor han ligger i coma i fem dage, før han kommer til bevidsthed. Han kan ingenting huske, andet end at han er sikker på at han ved noget som han ikke burde vide, bare ikke lige hvad. Men det har et eller andet at gøre med præsidenten og et attentat. Ting fra hans fortid kommer tilbage til ham i flashbacks, mystiske personer bliver hvirvlet ind i historien og inden længe er hans liv i fare igen. Han ved bare ikke hvorfor. Han bliver hjulpet af hans forlovede Chloe (Neve Campbell), men føler sig tiltrukket at sygeplejersken Liz (Amy Smart) som hjalp ham ud af sin coma. Den påtrængende sheriff Jack Kolb (Sam Shepard) fornemmer at der gemmer sig mere bag denne situation end lige umiddelbart og snuser rundt for sig selv. Efterhånden som Frank husker mere og mere af sin fortid går det op for ham at han har en vigtig rolle at spille i det tumultagtige scenarie som udspiller sig i byen omkring ham. Hvem er han virkelig?
Michael Hausmann er mester for denne film og hvis du ikke lige nikker genkendende til det navn, så er det fordi Hausmann indtil videre kun er krediteret for Madonnas Take a Bow musikvideo og hvad jeg vistnok tror der er en film, ved navn Rhinoceros Hunting in Budapest fra 1997. Man kan tydeligt se at manden er lidt af en musikvideoinstruktør, i og med at der er mange små hurtige klip og fades i filmen. Ikke at det giver nogen dårlig effekt, for det er rent faktisk meget interessant filmet. Meget tåget og vagt, så man får en fornemmelse af hvad Frank går igennem med hans amnesi. Der er masser af flashbacks og støvet stemning i filmen. Det giver et meget godt helhedsindtryk. Også skuespillerne gør det i det store hele godt. Val Kilmer underspiller sin rolle fint, men giver den en lidt underlig lallet drejning gennem filmen. Både Neve Campbell og Amy Smart gør det meget fornuftigt i deres respektive roller og mest interessant er det at se Sam Shepard i rollen som sheriff Jack Kolb. Musikken er det som giver filmen det sidste spark i den rigtige retning sådan rent teknisk. Den er meget eksperimental og moderne som understreger stemningen godt. Musikken er skrevet af Machine Head som hidtil før kun har skrevet musik til en tv-serie ved navn Boarding House: North Shore. Jeg tror vi kan forvente os mere fra Machine Head.
Der hvor Blind Horizon halter mest er i plottet. Der er ingenting nyt i plottet og når man i flæng nævner ordene præsident, amnesi og attentat, så har man ud fra dem stort set allerede gættet filmen. Det eneste man så skal er at se hvordan det udformer sig. Der bliver kastet masser af falske spor og twists ud, men de virker ikke, og man sidder bare og siger ”jaja, kom nu bare med det der virkelig skal ske”. Det er egentlig en skam for der er masser af potentiale i filmen, hvis bare de havde sat sig ned og forfattet noget man ikke har set før mindst 5 gange. Jeg kan ikke huske at denne film har gået i de danske biografer og det er der nok også en grund til. Se denne film hvis du kan lide den klassiske støvede amerikanske sydstatsby-stemning og de lidt småfinurlige historier. Men ellers kan du vist rolig gå denne film forbi uden at få de helt store samvittighedskvaler.
Ekstramaterialet er mildt sagt mangelfuldt. Det består af en kort bag-om-filmen sekvens og en trailer. Det er det og det kan den få 2 stjerner for. Selve filmen får 3.
Filmen er venligst stillet til rådighed af .