Hvem er Jane Doe? Hvordan kan hendes være uden det mindste tilløb til erindring om, hvorfor og hvordan hendes krop er fyldt med tatoveringer? … og ikke mindst: Hvorfor er FBI-agent Kurt Wellers navn tatoveret på ryggen af Jane?
De indledende scener, bl.a. hvor tasken – en stor en af slagsen – som Jane ligger bevidstløs i bliver fundet i, rummer i sig selv så meget mystik og suspense, at man bliver ’fanget’. Spændingen bliver ikke mindre, da det går op for FBI – herunder for føromtalte Kurt Weller, der i sagens natur bliver inddraget i opklaringen af, hvem Jane er – at der er sammenhæng mellem tatoveringerne og en række hændelser, som kalder på FBIs indsats. Samtidig oplever Jane løbende erindrings- og stemningsglimt, der bringer hende nærmere en svær, personlig erkendelse af fortiden.
Tatoveringerne på Janes krop rummer et mylder af spor og hints om en større, mystisk sammenhæng. Udredning af disse informationer forløber ikke just med forskning og analyse – som symbolforskeren Robert Langdon ville have gjort det i Dan Brownes romaner. Næh, Jane bliver i stedet en del af den meget håndfaste styrke, der opklarer, hvad tatoveringerne på Janes krop dækker over. Og så er det, at stemningen og spændingen så småt flader ud.
Denne første sæson af Blindspot ender dermed som en jævn og noget rutinepræget TV-produktion, hvor plottet placerer sig mellem to stole. På den ene side lægger den indledende mystik op til afdækning af en sammensværgelse og rent filmteknisk hænger det selvfølgelig sammen, at FBI kan sætte det ene flueben efter det andet ved tegningerne og ornamenteringen på Janes krop. Handlingen ender blot med at være delt op i en række relativt ordinære politiopgaver, hvis opklaring ikke har den fornødne nerve.
Har man castet en Sullivan Stapleton til rollen som FBI-agent Kurt Weller, så får man hovedperson, som ser på sin omverden med passende coolness og rå handlingsparathed. Stapleton får blot ikke et manuskript og en instruktion, der tillader ham at blive meget andet end en kliche. Jaimie Alexander lægger til gengæld et stærkere og mere tydeligt følelsesregister i rollen som Jane Doe. Det kan så måske tilskrives hele historiens udgangspunkt, at Jane jo netop er vågnet under meget mystiske omstændigheder uden at ha’ nogen anelse om, hvem hun er. Det må være umuligt at ta’ så’n en oplevelse med ophøjet ro.
Nu skal man selvfølgelig passe på med at forvente filmkunst af Blindspot på et niveau, der kan kalde på guldpalmer eller Oscar-statuetter. Serien er en TV-produktion, hvor hver bid af sæsonens 23 afsnit varer cirka tre kvarter og den er rettet mod et publikum, der efterspørger effektiv og gedigent udført action til alt andet lige uforpligtende adspredelse.
På den konto må man sige, at Blindspot leverer varen. Dertil kommer et ekstramateriale, der dels helt traditionelt går bag kameraet og dels gør rede for konceptet og tatoveringerne.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Warner Home Video.