Den satiriske animationsfilm Blokhavn følger Ali og hans fem bedste venner. De bor i ghettoområdet Blokhavn, hvor de går i 8. klasse på den lokale skole, der er udråbt som den værste skole i Danmark. Ali hader alt ved skolen, på nær sine venner, Yasmina fra parallelklassen og lærerinden Gertrud.
En dag kommer der besked om at skolen skal lukkes, og da den første iver har lagt sig, går det op for Ali og hans venner, hvad de kan miste. De kan risikere at ende på en anden skole end hinanden, og Ali risikerer at blive skilt fra Yasmina! Ali beslutter sig for at de må redde skolen og får overtalt vennerne til at hjælpe ham. Nu må de holde sammen og være kreative, for ikke alle ønsker at se dem lykkes.
Det er kunstnerkollektivet og YouTube-fænomenet Gigis, der står bag den satiriske animationsfilm Blokhavn. Det er deres første spillefilm, efter de for et par år tilbage sagde deres jobs op og satsede alt på at skabe film og samle deres brede kreative evner. De har sammen både skrevet, instrueret og animeret filmen, mens nogle af landets store artister anført af Gilli, Burhan G og Kewan står bag soundtracket.
Resultatet er en animationsfilm, der både i streg og stil ved første øjekast kan minde om South Park, men som ved nærmere eftersyn er helt sin egen. Stilen er gennemført og holder tonen fra rækken af satiriske og selvironiske video-sketches, musikvideoer og radioprogrammer om de fem shababs Ali, Hassan, Ahmed, Abdi og Musti, der også er hovedpersoner i Blokhavn.
Persongalleriet er bredt og stærkt og er skildret med øje for detaljer. F.eks. er skildringen af skolepsykologen, som Ali, igen, må snakke med i filmens første del, da hans temperament er løbet fra ham, ren satire der rammer plet fra toneleje, til dialog og alt det usagte mellem linjerne.
Desværre er karakteren Rasmus, der ihærdigt gør hvad han kan for at spænde ben for projektet med at redde skolen, overgjort. Han fylder en alt for stor del af filmen, og stjæler derved pladsen fra en ellers vedkommende og relevant historie, der er fortalt med fornemmelse for satire og humor.
De fem Shababs og det brogede og velportrætterede persongalleri rammer flere steder med præcision fordomme og typer lige på kornet. Men i sin iver efter at gå til stregen, bliver der enkelte steder skudt (for) langt over, så de ellers velplacerede satiriske pointer, kammer over og rammer for langt fra målet, til at det helt lykkes filmens store potentiale at blive fuldt ud indfriet. Det er en skam i en ellers vellykket fortælling, men holder man af South Park og Gigis Youtube-film, bør man ikke lade det afskrække.
Trailer: