Skriv en kommentar
Blokhavn er et rigtigt ghetto-område, hvor alle stereotyper for den slags bor. Slang, harskt sprogbrug, slap holdning, ego-pleje og macho-fiksering er allemandseje. På Blokhavn skole konstaterer undervisningsministeren landets absolut dårligste karakterer og uddannelsesparathed. Her er ingen vilje til at lære og de ansattes stresstærskel er skyhøjt. Dette sammenholdt med at skolens økonomi sejler, så ligger det lige til højrebenet at lukke skidtet.
Da den nyhed når eleverne, så er jubelråbene nærmest ikke til at stoppe. Aldrig mere diktat, aldrig mere ligninger, aldrig mere månedsopgaver. Ja, altså lige bortset fra at Ali og hans venner ikke lige har taget højde for at de blot skal skifte til andre skoler, og dermed ikke forblive klassekammerater. Det får de hårde bananer til at sadle om og på rekordtid skal forsøge at redde Blokhavn skole. Det er stik mod deres natur og let bliver det heller ikke. I klassen er der for nyligt startet en dansk bølle ved navn Rasmus, som har en psykose. Han er fløjtende ligeglad med alt og alle, og sætter sig for at sabotere redningsaktionen med sit sidekick, den klejne og underdanige dreng Sune. Samtidig møder vi et skævt galleri af personligheder som på hver sin måde kommer til at spille en rolle i tossestregerne.
Det er Gigis-holdet, som hidtil har markedsført sig på YouTube, der nu har fået adgang til det store lærred. Nu kan du så klikke dig ind på Blokhavn og se med på streaming, når der bliver råbet Yallah i tide og utide. Blokhavn er noget særligt, men også et grotesk stykke kunst. Der bliver bandet, slået og sparket i ét væk. Ikke alt giver mening, og er taget helt ude fra de yderste kuk-kuk-marker. Noget er sat på spidsen, og overalt hvor du kigger på baggrunden, så finder du halvracistiske (godmenende godt nok) referencer. Der er alt fra Føtjex-skilte til politibiler med Shorta-tekst på. Det er næsten overgjort gennemført.
Aldrig ser vi karaktererne fra siden, men altid front-face. Tegnestilen er noget helt unikt. Pænt? Nej, men alligevel noget for sig. Det er svært at vide om man skal grine eller forarges af Blokhavn. Jeg vælger at tro på en blanding. Ellers giver Blokhavn faktisk ikke mening. De 70 minutter kommer nok til at dele vandene, men vil nok få den største fanbase blandt teenagere. Hvis du ikke er sart over for grotesk karikering og vulgære fraser, så er der en chance. Også selvom du skulle have passeret de 40 år. Jeg ender lige på den gode side af middel og runder op for filmens originale udtryk.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
