Skriv en kommentar
I ”Blow” fortælles historien om George Jung, USA's første og måske største narkobaron, der efter sigende indførte kokainen i USA.
Vi præsenteres for Georges ambitioner om frihed og rigdom, hans mange korrupte venner og samtidig gives et indblik i det kriminelle narkomiljø i 60’erne og 70’erne. Som ung distribuerer George lidt pot til sine medstuderende, dernæst udvider han sit område til andre stater, og siden går han over landegrænsen til Mexico, hvor han indleder sine forhandlinger med selveste Pablo Escobar – lederen af de colombianske narkokarteller.
Snart ruller George og venner sig i penge, de fester og lever det vilde, uforpligtende liv. Han er lykkelig, for endelig har han nået sit mål: at IKKE ende som sine fattige, hårdtarbejdende og evigt stridende forældre. Men lige så højt som rusen løfter ham, lige så dybt falder han, og pludselig har George både politi, FBI og mor på nakken, hvorefter det festlige livs nedtur starter. Og sådan fortsætter det.
Georges liv er en stor bølgedal af ekstreme op- og nedture. På samme måde forholder det sig med filmen, for den svinger mellem det kedelige og det underholdende.
Johnny Depp spiller den altoverskyggende rolle som den sympatisk fremstillede George, mens figurerne omkring ham virker forfladigede og til tider ligegyldige. Det er selvfølgelig svært at koge et helt liv ned til to timers filmstrimmel, men når en del af barndomsvennerne og en højtelsket kæreste pludselig forsvinder sporløst fra handlingens overfalde, og det samtidig strømmer ind med nye bipersoner, bliver det svært at fastholde interessen og forståelsen for disse mennesker.
Af og til skynder filmen sig videre og synes at miste overblikket, hvilket efterhånden efterlader en hel del løse ender. Derudover er historien meget ensidigt fortalt fra Georges’ side, og lidt mere fokus på f.eks. hans forsømte datters situation mangler.
Georges hysteriske kone Mirtha (Penelope Cruz) bliver mor til hans eneste barn Kristina, som han elsker overalt på jorden. George postulerer flere gange, at han ikke kan leve uden sit hjerte altså datteren, og det er filmens klichéfyldte morale. For ved sit livs afslutning lærer han, at penge ikke er alt, men at kærligheden og familien er vigtigere.
”Blow” hentyder nemlig ikke blot til slangudtrykket for narko, men også til de flygtige værdier, som jet-set livsstilen repræsenterer. En ganske fin morale der dog udpensles en anelse for meget og dermed befinder sig på et sentimentalt og til tider stereotypt plan. På samme tid er ”Blow” en temmelig rå film, absolut ikke nogen feel-good film!
Filmen skal alligevel have 3 stjerner, pga. en meget livlig og spændende billedside, en gennemført god fortællestil. Filmen indeholder også gode skuespilpræstationer fra Johnny Depp, Franka Potente som ungdomskæresten (Barbara), Jordi Molla som den halv-gale fængselskammerat Diego, Paul Reubens som den bøssede frisør Derek og ikke mindst faderen Ray Liotta, der trods sit image som skurk spiller en overbevisende godmodig far.
”Blow” er endnu en moralsk fortælling i rækken, om hvor farlig narkohandel er, om at forbrydelse har en høj menneskelig pris, og om at indse livets væsentligste værdier før det er for sent. Filmen skal ses for dens trods alt gode underholdningsværdi i form af en række sjove og til tider barske sekvenser samt en hel del gode effekter og en aldrig kedelig fortællestil!
