Skriv en kommentar
Fire italienske instruktører, hvoraf de tre er i mesterklassen, begik i 1962 denne episodefilm der i titlen refererer til det erotiske middelalderværk ”Decameron” af Giovanni Boccaccio og da også lader nogle af tidens skønneste kvindelige filmstjerner, Anita Ekberg, Sofia Loren og Romy Schneider bærer det erotiske frem.
Den mindst kendte af instruktørerne Mario Monicelli lægger ud med fortællingen om det unge par der giftes i al hemmelighed for at det ikke skal komme deres fælles arbejdsplads for øre med deraf følgende fyring. Projektet er umuligt; både derhjemme, der er et fælles liv hos hendes forældre og søskende i den trange lejlighed, og på arbejdspladsen er der ikke plads til dem. Det erotiske har svære kår, når rammerne gør alt for at udelukke det det hele drejer sig om. Det kommer der flere herlige forviklinger ud af, inden kvinden tager sig sammen og slår et slag for, ja det det hele drejer sig om. Historien falmer lidt i sammenligning med de øvrige instruktørers iscenesættelse af tidens kvindelige superstars – men det er egentlig synd, for der fortælles ikke uden vid og præcision. Det såkaldte familieliv og ikke mindst arbejdsliv spiddes med et stort glimt i øjet.
Federico Fellini er akkurat som vi gerne vil huske ham; sprudlende og satirisk og en stor elsker af store kvinder og af livet. Anita Ekberg som vi ikke mindst husker for filmhistoriens måske berømteste dukkert, nemlig den i Trevi-fontænen sammen med Marcello Mastroianni i ”La dolce vita” (1960), pryder en kæmpe billboard, en reklame for mælk. Ekbergs fremragende brystparti og mælken er for meget for en emsig midaldrende herre, Dr. Antonio (Peppino De Filippo) der ikke har andet at gå op i end at forfølge den umoralske eros – der selvfølgelig materialiserer sig først i en drillende, barnlig fortællerstemme og sidst i et herligt ”uartigt” barn. Så Dr. Antonio ser det som sit store projekt at få revet Ekberg ned fra pidestalen. Det er selvsagt en umulig opgave – ikke mindst når man ved at Fellini lod eros være meningen med det hele i film efter film. Morsomt er det at se den midaldrende, tilknappede italiener tage livtag med kæmpekvinden, når hun stiger ned fra pidestalen. En perle.
Luchino Visconti præsterer måske den alvorligste episode i ”Boccacio 70”. I lang tid tror vi, at det handler om en playboy og hans forsøg på damage control sammen med hans gruppe af rådgivere; forargelsen i offentligheden over hans forhold til diverse callgirls, når nu han er gift med en grevinde, er nemlig stor. I virkeligheden handler det om grevindens forsøg på at frigøre sig fra manden og ikke mindst den far der fik giftet hende bort. Frigørelsen skal foregå ved, at hun får sig et arbejde. Men hvordan det, når hun intet forhold har til arbejde, og når hun er omgivet af tåbelige mænd. Udvejen ligger lige for og er tragisk. Visconti har om nogen forstået episodeformatet og lader grevinden komme frem til erkendelsen en eftermiddag i slottet, hvor playboymanden løber til og fra sine rådgivere i stueetagen og forsøger at undgå at snakke med hendes far i telefonen. Romy Schneider er fremragende som grevinden og Visconti lader virtuost kameraet glide igennem de overdådige rum (og er i øvrigt fræk nok til at lade Lampedusas roman ”Leoparden”, som han filmatiserede året efter i 1963, ligge synligt fremme i interieuret).
Endelig lader Vittorio de Sica Sophia Loren løbe linen ud i en nærmest neorealistisk og fanden-i-voldsk historie om den smækre lykkehjulsdame på tivoliet der selv bliver præsenteret som den store gevinst, hvis bare man køber lodderne. Med tilbageholdt åndedræt ønsker man for hende at det er den helt rigtige der vinder hende – og det er det selvfølgelig. Men det sker måske ikke lige som vi havde forestillet os. Man kan ikke undgå at beundre med hvilken ildhu den smækre skuespillerinde kaster sig ud i de frivole løjer. Ikke et gram tages fra hendes stjernestatus, tværtimod. Uskyldigheden forbliver intakt, hvor utroligt det end kan lyde., Måske er det fordi der er gået mere end 50 år siden hun stod foran lykkehjulet og tog sin røde bluse af, fordi en vild tyr er løs på markedspladsen.
”Boccacio 70” er en perle for cineaster der har et godt øje til – italiensk film.
Af ekstramateriale på dvd-en er blot trailers og slideshows.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Another World Entertainment.
