Verden står i flammer, især hvis man er en ambitiøs, idealistisk agent i Mellemøsten. Roger Ferris (Leonardo DiCaprio), er USA´s bedste mand i området. Snakker flydende arabisk, og har en usædvanlig fin følenhed overfor nye kulturer, hvilket hans foresatte Ed Hoffmann (Russell Crowe) ikke ejer skyggen af. Hans randområder, går fra efterretningskontoret, til afhentning af børnene, hjem osv.
Men Roger foretrækker uden tvivl at være i marken, og at opspore en af Al-Quida´s vigtigste terrorceller, terroristlederen Al-Saleem (Alon Aboutboul), der formodes at stå bag en række bombninger, i London, Amsterdam m.m.
Ferris opsporer et såkaldt safe house i Jordan, der har tilknytning til selveste Al-Saleem, og har dannet par med den jordanske efterretningschef Hani (Mark Strong). Men aktionen bliver opdaget da Ed med sin egen aktionsstyrke blander sig, uden forståelse for den tålmodighed Hani ynder at gøre brug af.
Ferris er til tider skadet m.m., en del af jobbet, og under sine vaccinationer på det lokale lægehus, møder han den smukke Aisha (Golshifteh Farahani).
Ferris ligger i skilsmisse forhandlinger hjemme i USA, men får hurtigt stærke følelser for Aisha, som er gensidige.
En uklog handling med alle disse fjender omkring sig, og den terrorcelle han jagter, iagttager også sine omgivelser.
En aktuel film, om de kampe der kæmpes på alle fronter, og hvor deltagerne, nogle, er i besiddelse af både had, og ligegyldighed overfor menneskelige værdier.
Ridley Scott er et særdeles prøvet blad, hans bagkatalog er enestående (”American Gangster”, ”Blade Runner, ”Thelma & Louise”, ”Gladiator” m.fl), og her formår han også at belyse frygten, og kaoset. At han så dyrker klichéerne om den evige Rambo, der er oppe imod sine egne, og her bliver misbrugt, som en brik, kan til nøds accepteres. De filmiske virkemidler er i stilling, og alt virker troværdigt. Det bliver lidt for meget film, og for uprofessionelt at en garvet elite agent skulle bevæge sig ind i kærlighedens slør. Der kammer historien lidt over, og hans chef Ed Hoffmann virker en anelse for karikeret i sin facon. Skuespillet er upåklageligt. Igen viser Leonardo DiCaprio sin enorme spændevidde, ikke noget at sige til at han fortiden er Scorseses kæledægge. Men især Mark Strong som efterretningschef Hani, er filmens største oplevelse. Hvilken autoritet denne figur bliver fortolket.