Hunden Bølle lever et overdådigt og storslået liv. Fra hvalp har han fået de fineste anretninger til frokost, sovet i silkepuder og er blevet nusset og pudset, så han skinnede ren kunne boltre sig frit i sin ejers store palæ og pool. Han er lige så elsket, som er han forkælet, og han har aldrig kendt andet. Han får derfor et kæmpe chok, da hans elskede Fru Vanderburgen dør, og han er efterladt til sig selv, overset af alle i forbifarten da hun køres væk.
Uden Fru Vanderburg er den forkælede hval pludselig helt alene i verden, og da to griske fjerne slægtninge dukker op for at arve alt, ryger Bølle ud sammen med ’værdiløse’ billeder af den gamle dame Fru Vanderburg. Med hvad de fjerne slægtninge ikke ved, er at der er et krav i testamentet om at de kun kan arve formuen, hvis de tager sig godt af Bølle først. De hyrer derfor i hast en excentrisk hundefanger til at finde og hente Bølle hjem.
Bølle er i mellemtiden faret vild i farlig og ukendt natur, som i virkeligheden er en park, hvor han ved et uheld får en hel egernbande efter sig og kæmper for at vinde den barske og hjemløse hund Rouseys venskab, så hun kan lære ham nogle smarte kneb for at overleve i den virkelige verden. Bølle møder også pigen Zoe, som kortvarigt tager ham til sig, men som mister ham igen, da hun bliver smidt ud af sit lejede værelse, hvor man ikke må have hund.
Bølle på eventyr er en klassisk fortælling om at finde sig selv og opdage, at det vigtigste ikke er hvad du har, men hvem du har at dele det med, og at det dyrebareste ikke er mursten og palæer, men venskaber der rækker langt ud over velfriserede hække og palæer.
Det er skaberne bag succesen Shrek (2001), der står bag Bølle på eventyr. Men selvom animationen er vellykket, så er der ikke samme originalitet i dette nyeste skud på stammen.
Filmen har klart ladet sig inspirere af Dronningens Gorgi (2019), og Bølle har en hel del ligheder med hunden Bolt fra filmen Bolt (2008). Man fristet til at kalde den et uoriginalt miks af de to, men Bølle er charmerende og nem at holde af, så selvom første indtryk unægtelig giver tanker om hunden Bolt og Gorgi, bliver Bølle alligevel sin egen og vinder med sin uskyldige charme, der, på trods af at hele rollen er iscenesat som super forkælet overklasseløg, fremstår meget uskyldig, ligetil og behageligt usnobbet. Der er ingen skjulte dagsordener eller et ondt hår i pelsen på vores helt, han er blot uerfaren, godtroende og naiv.
Der er en række af karakterer i de forskellige hunde Bølle møder på sin vej, som er stereotype nok til at vi genkender dem, og charmerende nok til at få os til at trække på smilebåndet, og den danske stemmelægning er særdeles vellykket.
Den aggressive egernbande Bølle får på nakken, da han ved et uheld kommer til at ødelægge hele deres lager af agern, er dog hverken charmerende eller særligt sjove. De aggressive egern sjosker så pas meget rundt i ordspillet om at nogen har trådt på deres nødder i takt til hoftevrikkende dans, at den lumre joke hamres solidt fast med syvtommersøm for selv de mest uopmærksomme på bagerste række.
Bølle på eventyr er dog, på trods af sin manglende originalitet, en hyggelig film med en simpel og ligetil historie og et godt budskab om værdien af venskab. Velegnet at tage de yngste med til, når den danske sommer viser sig fra sin regnfulde side.
Trailer: