Skriv en kommentar
Den unge usikre Julio starter på litteraturstudiet, hvor han møder Emilia. Et tæt forhold udvikler sig mellem dem, men på et tidspunkt brister det. Mange år senere er Julio kommet ind i forlagsbranchen, og da en kendt forfatter afbryder samarbejdet med ham, skriver Julio videre på forfatterens værk selv. Det bliver hurtigt mindre og mindre et dække over fiaskoen, og mere og mere en personlig proces, hvor han bearbejder sin tid sammen med Emilia – hende, han aldrig kan glemme.
Humor og vemod
Det meste af tiden ligger den varme humor og bobler lige under overfladen, men ind i mellem kaster den sig helt tydeligt frem på en finurlig og original måde. Samtidig løber der gennem historien en tråd af vemod, understøttet af de mange korte klip, hvori der ikke sker noget, og de trøstesløse omgivelser. Det meste af tiden bliver man balanceret på en fin knivsæg, hvor man ikke ved, om man skal grine eller græde. Og det er dette fine modsætningsforhold, der gør at filmen når helt ind til en, og man bliver grebet af historien. Og ikke mindst bliver man hevet med af den meget menneskelige hovedperson, usikker og famlende søgende, som han er.
Medfortællende billeder
Meget af historien bliver fortalt uden ord gennem velovervejede klip og billedekompositioner. Disse sigende, dvælende stunder får lov til at stå på skærmen lige præcis længe nok til, at man forstår og når at nyde pointen med dem. Men heldigvis bliver man skånet for kunstneriske langdrag, som normalt krænker ens intellekt ved at undervurder ens opfattelseshastighed markant.
Udover dette er billedsiden noget af det eneste, man kan sætte en finger på i filmen. Den er totalt befriet for alt der kunne minde om flotte landskaber eller sprudlende farvesammensætninger, i stedet får man små lurvede lejligheder og nedslidte beton-tagterrasser. Men dette valg af visuel stil kan forsvares med, at det stemmer overens med hovedpersonens tøvende indre.
1 i 3 historier
Den i sig selv meget lidt hæsblæsende historie opnår sin dynamik ved at hoppe frem og tilbage over et tidsspand på otte år. Derudover væver historien fra den uafsluttede roman sig ind over det hele, og man bliver i tvivl om hvorvidt de tre handlingstråde faktisk er den samme, de vikler sig ind i hinanden, eller er det i sig selv, og til sidst kan man ikke holde styr på hvad, der er hvad. Ligesom det sker for Julio.
Tilbage står en kunstnerisk og intelligent film med noget på hjertet. Noget, man bliver rørt af og som rører ved noget menneskeligt og sårbart i os alle.
