Skriv en kommentar
Da Björn Borg og John McEnroe mødte hinanden i 1980 under Wimbledon mesterskaberne, var jeg endnu ikke født. Og skønt jeg aldrig har interesseret mig synderligt meget for tennis, så er Björn Borg unægteligt et navn man på et eller andet tidspunkt i sin opvækst har stiftet bekendtskab med. For mig var det mine forældre, der fortalte mig hvem, der havde navnet, der stod på de famøse underbukser, jeg bare måtte eje. For de andre i skolen havde jo præcis de samme. Ligesom fodboldtrøjen, de turkise Addidas sko, den røde hoodie og Eastpack-rygsækken var et par Björn Borg underbukser noget som alle fra min skole havde. Men for mine forældre betød Björn Borg noget helt andet. Nemlig navnet på en svensk tennislegende, der havde vundet tre Wimbledon titler i træk og havde muligheden for at vinde den fjerde i 1980.
Borg vs. McEnroe
"Borg" handler om Wimbledon-turneringen i 1980, hvor de to vidt forskellige tennisstjerner, Björn Borg (Sverrir Gudnason) og John McEnroe (Shia Labeouf), mødes i finalen og spiller begge deres livs vigtigste kamp. McEnroe er den undertippede, iltre og hidsige amerikaner, som bruger meget af tiden på at råbe af dommeren, hvorimod Borg selv er en stille, fokuseret, men indebrændt mester. Borg var nemlig ligeså, hvis ikke endnu mere, hidsig end McEnroe, da han var barn og ynglinge - og juniorspiller. Træneren, der fandt ham, Lennart Bergelin (Stellan Skarsgård) kender Borgs psyke ud og ind, og ved at han skal kontrollere, nærmest undertrykke den, for at kunne præstere, som den verdensstjerne han er. Spørgsmålet er om McEnroe's kontroversielle og opfarende stil er for meget for Björn Borg.
Stærke skuespilspræstationer
Islandske Sverrir Gudnason gør det solidt som den reserverede og komplekse Borg. Han fanger glimrende mennesket bag idolet, og gør både Borg sympatisk og beundringsværdig. Men han blegner dog en smule i forhold til Shia Labeouf, den kontroversielle skuespiller, der spiller den kontroversielle tennisspiller. Og valget af Labeouf som McEnroe gav derfor også god mening. Men på den anden side kunne det nemt være gået galt, når man tænker på de mange mediestunts og kontroverser han har haft. Men han fungerer perfekt i rollen som John McEnroe og får faktisk flere gange vist, at han er en udmærket skuespiller, når han koncentrerer sig om sit håndværk.
Kedelig og klichéfyldt
Stellan Skarsgård er som altid (jeg har problemer med at huske ham i en dårlig rolle) fremragende som Borgs træner Bergelin, og han tilføjer filmen nogle troværdige følelser. Han viser samtidig, at han klart fortjener at arbejde med et bedre manuskript, end hvad han får i denne film. For filmen er langt hen ad vejen en småkedelig affære, der sikkert vil glæde tennisfans verden over, men for de fleste vil det nok ikke være en film man husker. For selvom instruktør Janus Metz Pedersens stil er storslået og episk anlagt, så er det hele for klichéfyldt fortalt. Egentlig er historien medrivende nok, men den sentimentale stil bliver i sidste ende for meget. Og selvom skuespillerne gør det glimrende, så er filmen hurtigt glemt igen.
