Borgman starter med, at vi ser tre mænd, der skal til at jage noget ude i skoven. Det viser sig at være Camiel Borgman (Jan Bijvoet), som bor i et hul i jorden, de leder efter. Borgman slipper væk og går nu rundt og spørger fremmede mennesker, om han må få et bad i deres hjem.
Han banker på hos Richard (Jeroen Perceval), som bliver så provokeret at han tæsker løs på Borgman. Hvilket resulterer i at konen Marina (Hadewych Minis) får skyldfølelse og skjuler Borgman i familiens havehus i troen om, at der bare er tale om et par dage.
Men mærkelige ting begynder at ske og familieidyllen forsvinder langsomt. Marina vil gerne have at Borgman forlader huset, og hvad gør man så? Man skaffer gartneren af vejen og søger jobbet som den nye gartner.
Filmens mest gribende udvikling er i den centrale del, hvor Borgman roligt udøver sit sindskontrol over Marina, de tre små børn, og i sidste ende, Richard. Ludwig (Alex Van Warmerdam) og Pascal (Tom Dewispelaere) dukker op, og kaster en form for magi på børnenes danske barnepige Stine (Sara Hjort Ditlevsen).
Borgman indeholder stærke skuespilspræstationer, overraskelser og forargelse. Den er bizar, mørk dyster og overraskende sjov. Den har lidt af alt og er forfærdelig god. Man sidder lidt med en "WTF" følelse bagefter og Borgman er forfriskende anderledes og er i høj grad et biograf besøg værd.
Men hvem er Borgman? Hvorfor bor han i hule under jorden? Hvorfor bliver han jaget af tre mænd? Hvorfor sidder han nøgen i Marina og Richards seng, når de sover? Hvorfor har han valgt netop den familie? Man ved det ikke.