Keira Knightley spiller en journalist, som tager sig af livsstilstoffet på en større avis i Boston. Hun bliver dog nysgerrig på en række små notitser i selvsamme avis, nemlig om drab ved kvælning på nogle af byens kvinder. De dræbte kvinder er ikke kendte i den bredere offentlighed, så derfor fylder de ikke ret meget i nyhederne. Loretta, som journalisten hedder, kan dog ikke se sig fri for at undersøge, om der skulle være en sammenhæng kvinderne imellem. Derfor beder hun sin redaktør Jack om at overgå til kriminalstoffet. Jack (dejligt gensyn med Chris Cooper som huskes fra eksempelvis The Bourne Identity, American Beauty og Seabiscuit) afviser på det skarpeste, da Loretta absolut ingen erfaring har med den slags og så er hun jo af hunkøn, og dermed ikke betragtet som hårdfør. Loretta beslutter sig derfor, lettere trodsig, for at bruge sin fritid på sagen.
Da Loretta på rekordtid kommer i dybden på sagen og drabene bliver forsidehistorier, så bliver det lige en tand for meget for den lokale politistyrke. Sagen er opblæst og giver blot utrygge borgere og mistillid til ordensmagten. Loretta lader sig dog ikke gå på, selvom sagens alvor begynder at koste hende familietid og chikanerende telefonopkald på privaten. Morderen stopper dog ikke sine sygelige planer, og han er desværre grundigheden selv. Hvor mange kommer til at lade livet førend sagen er trævlet op og en gerningsmand kan stå til ansvar for sine handlinger?
Filmen kører i opklaringsrillen, hvor Loretta og en kollega kører parløb på avisen og får sig nogle allierede hos politiet. Med al tydelighed, så er pressen længere fremme end politiet, og flere ting forkludres af, at det jo er politiet, som er øverste myndighed. Identiteten er godt skjult og Boston-kvæleren er ikke just den samme som første mistænkte. Boston-kvæleren har fået fame på film op til flere gange. Denne gang er fokus ikke rettet på de bestialske mord, selvom vi fra tid til anden ser en naiv kvinde lukke en fremmed ind til sig med dødelig udgang. I Boston Strangler er der gjort en del ud af tidsbilledet og alt er shinet op, så det ligner sin samtid. Filmen gav enkelte påmindelser om Jack The Ripper-filmen “From Hell”, dog uden at der ellers er grundlag for sammenligning. Boston Strangler er dog lidt mere gråmeleret og kunne nok have vundet større kredit med mere mørke scener og en generel mere dyster stemning. Omvendt ej heller nogen grund til at pynte på det faktuelle, for man skal jo ikke underkende, at filmen jo desværre er baseret på virkelige hændelser.
Keira Knightley klarer fint at spille både ihærdig journalist og stilladserende husmor. Hun mangler, hvis man ser bort fra føromtalte Chris Cooper, lidt mere modspil fra Alessandro Nivola og Carrie Coon i de øvrige bærende roller. Filmen er ikke synderligt promoveret gennem Disney, som har hyret filmen til sin Star-del af streamingtjenesten. Det kunne den måske godt have brugt, omend vi altså ikke taler noget mesterværk. Boston Strangler vil muligvis gerne være den perfekte tema-film, men den er til tider både lang og langsommelig. Et kig værd bestemt, men ikke nogen vedvarende og eftertrykkelig oplevelse. 3 stjerner tildeles herfra.