Skriv en kommentar
Boyhood er blevet skabt over et spænd på 12 år. Kameraet følger Mason (Ellar Coltrane) fra han er seks år, til han flyver fra reden og skal på college. Han oplever jævnligt opbrud, da moderen Olivia (Patricia Arquette), søsteren Samantha (Lorelei Linklater) og han flytter en del på grund af moderens valg af uheldige kærester. Faderen – har ikke noget navn i filmen andet end ’dad’ (Ethan Hawke) - bliver i opbrudsperioderne den stabile faktor i Masons og søsterens liv.
Filmens eksistentielle spørgsmål som går igen i dialogerne mellem fader/søn og Mason/venner er, hvad er meningen med livet og med det hele? Både Masons fader og moder kæmper en daglig kamp for at få økonomien til at hænge sammen og sig selv. De roder rundt og har svært ved at finde ’hvile’ og en indre ro. Mason derimod er afslappet, cool, tænksom og snakker ikke smalltalk. Han fremstilles fra instruktørens hånd overlegen i forhold til de til tider temmelige voldsomme omvæltninger på grund af moderens forliste kæresteforhold.
Der er scener og dialoger i filmen som fungerer og har potentiale for at udvikle personerne. Det er især fader/søn dialogerne, men desværre slippes dialogerne for hurtigt fra manuskriptsforfatterens side, så dialogerne når aldrig i dybden. Det er ærgerligt.
En hændelse som skurrer i forhold til at forstå det logiske i moderens valg er hendes flugt fra den voldelige ægtemand/stedfader. Hvorfor anbringer hun ikke Mason og Samantha hos deres biologiske fader i stedet for at efterlade dem i den voldelige stedfaderens varetægt?
Arquettes og Hawkes skuespilpræsentationer er klart de bedste og får filmens manglende handling op på et troværdigt niveau.
Undertegnede havde større forventninger til Boyhood bl.a. ud fra trailers og omtale, men nej. Linklater skuffer bravt med Boyhood, da den konstant bevæger sig på mediocre-niveau, hvor der hverken er hoved eller hale på, hvad udfaldet egentlig vil være efter 12 års produktion.
