Skriv en kommentar
I løbet af 80’erne og 90’erne var teen-gysere det helt store hit med titler som Friday the 13th, A Nightmare on Elm Street og Scream, der blev spyttet ud i uendelige fortsættelser. Det handlede om amerikanske stereotype teenagere, der blev slagtet for at bryde normerne inden for seksualitet, alkohol og generel adfærd af forskellige inkarnationer af mordere, der kunne hedde alt fra Jason Vorheers, Freddy Krueger eller Ghostface. I den australske film Boys in the Trees forsøger instruktør Nicholas Verso at udvikle det lettere overfladiske teen-gys med en mere realistisk coming-of-age historie, der dog desværre ikke formår at udnytte gysergenrens potentiale.
Verso lader ellers handlingen udspille sig på en bestemt aften, der emmer af gys; Halloween. I 1997 i en australsk forstad får teenageren Corey (Toby Wallace) tiden til at gå med at skate med sine venner, drikke og feste. På Halloween-aften støder Corey dog ind i barndomsvennen Jonah (Gulliver McGrath), der er blevet et mobbeoffer for især Jango (Justin Holborow), der er leder i Coreys gruppe af venner. Corey og Jonah tilbringer nu aftenen sammen med at lege en leg, som de legede da de var yngre; en leg der går ud på at udfordre hinanden til at udføre handlinger de hver især frygter. Aftenen bliver en surrealistisk rejse igennem deres minder, tidligere venskab, drømme og frygt, og får i sidste ende Corey til at tænke mere over det kedelige forstadsliv og ikke mindst hans væren som menneske.
Rammen er sat for en gyser ved at lade sig udspille på selveste Halloween, ligesom man fx kender det fra de klassiske Halloween-film med massemorderen Michael Myers. Men Halloween og selve gysergernen bruges af Verso kun som en platform til at etablere det aspekt som tydeligvis fylder mest hos ham: ungdomsdramaet med alt hvad det indeholder af venskaber, mobning, håb og drømme. Forventer man en skræmmende indieperle, så bliver man snydt, for man skal se langt efter gyset. Der forsøges at opbygge en mystisk stemning, hvor fantasi og virkelighed blandes ind i hinanden, og der er tidspunkter, hvor det kan være svært at skelne. Det bliver dog aldrig uhyggeligt – højst en lille smule mystisk og mørkt. Dermed efterlader filmen stor rum til fortællingen om de to drenge, der engang var venner, men nu står på hver sin side af hegnet, hvilket i sidste ende leder hen til filmens afslutning, der forsøger sig med en overraskende slutning, som dog kan gættes på forhånd.
Boys in the Trees skiller sig ikke ud. Hverken med sit take på gysergenren eller ungdomsdramaet. Stilistik og skuespil fejler som ikke noget, men selve handlingen hjælpes ikke på vej af de to genrevalg, og selvom filmen forsøger at behandle nogle tunge og relevante emner, så bliver det bare aldrig rigtig spændende eller rigtig dramatisk.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Sandrew Metronome.
