Nogle historier er guds gave til dokumentarfilmen, og Brian Wilsons lidelsesepos er det i særdeleshed. Et af pophistoriens absolut største – ja, genier er ikke for stort et ord – gik fra at være sin fars boksebold til en musikalsk auteur og sonisk troldmand hos The Beach Boys, til et 30 år langt nervesammenbrud forsaget af præstationsangst, stoffer og deraf følgende paranoia og endelig til en overrumplende genrejsning som både kunstner og menneske ved at genindspille og genopføre sin legendarisk tabte popsymfoni ”Smile”.
Selv om myten er så god, kræver det dog en sikker fortæller for at få den til glide i et rimeligt tempo, for den spænder over 40 år. Det mestrer David Leaf, som har lavet hovedattraktionen på dvd-versionen af ”Smile”, nemlig dokumentarfilmen om Brian Wilsons rejse og fald og rejse igen ”Beatiful Dreamer”.
Vi bliver taget i hånden og får baggrunden for Beach Boys og de konflikter - indre og ydre - der fører til, at den uhyre ambitiøse 'Smile' bliver droppet i 1967 - og så hvordan Wilson hiver sig op og finder modet frem 37 år senere. Især processen under de nye indspilninger, hvor Wilson svinger fra barnlig begejstring til at balancere på kanten af et nyt sammenbrud, står som den absolutte styrke, fordi Leaf har været med hele vejen og har førstehåndsindtrykket blandt via den musikalske ankermand Darian Sahanajas lille kamera. De optagelser gør også, at Wilson ikke kun skildres som en helgen, men også som den uberegnelige humørsvingende snegl.
Godt nok lider dokumentaren under, at den som for mange andre af sin slags har en masse ligegyldig ros fra en masse ligegyldige personer. Altså Jeff Bridges' mening om 'Pet Sounds' rager ikke nogen. Derudover skriger den på et interview med den bad bad Beach Boy Mike Love. Ja, og så er det en smule irriterende, at de gamle venner sidder og vasker deres hænder og siger, at stofferne ikke var skyld i noget, selv om det er så åbenlyst.
Men midt i strømmen af mildest talt svingende rockumentarys og dybt overflødige live-udgivelser hæver ”Smile” sig himmelhøjt gennem ”Beautiful Dreamer”s utrolige grundighed og dramaturgiske kvaliteter og gennem en koncertoptagelse, hvor det sitrer fra skærmen, at her sker noget historisk - det er ikke en tilfældig stadion- eller festivalkoncert foreviget for pengenes skyld. Det er et tabt geni midt i sin terapi.
EKSTRA:
Ligesom det skal være – ikke for meget fyld. Mest fascinerende er det at se og høre såvel Wilson, som musikerne, som publikums reaktioner efter de første opførelser af ”Smile” i London.
DVDen er venligst stillet til rådighed af
Warner Music Denmark.