Skriv en kommentar
Takeshi Kitano imponerede i 1993 med gangsterfilmen "Sonatine". Nu er han tilbage med "Brother". Igen lægger han vægt på de japanske dyder og traditioner inden for den organiserede bandekriminalitet. Traditioner der oftest finder sin forløsning i vold leveret med et tvist af humor.
Den barske gangster Yamamoto ( Takeshi Kitano ) udstødes af broderskabet i sin Yakuza-klan i Tokyo. Udstyret med en helt ny identitet forlader han Tokyo og tager til Los Angeles. Målet er at opsøge sin yngre halvbror Ken ( Kuroudo Maki ), der tjener til dagen og vejen som vellidt småpusher. Yamamoto støver hurtigt Ken op, som viser sig at være venner med afroamerikaneren Denny ( Omar Epps ). Den samme Denny, som Yamamoto havde en voldelig uoverensstemmelse med på gaden kort efter hans ankomst til USA. Men trods en start med mistænksomhed og fjendskab, udvikler der sig et broderligt venskab imellem de to.
Det varer ikke længe før Yamamoto genoptager sin gamle kriminelle løbebane og med hjælp fra Ken og Denny gør han det af med en hel Chicago-bande og overtager deres marked.
Den netop overståede bande styret med fast hånd af Yamamoto, ændrer snart livsstil fra halvkummerlige kår til et liv præget af limousiner, Armani og dyre vine. Inden længe slår banden sig sammen med en rivaliserende japansk bande ledet af den noget mere militante Shirase ( Masaya Kato ). Han får snart ført begge broderskaber ud i en nådesløs krig mod den italienske mafia om de kriminelle markeder. En krig hvor de nyudklækkede gangstere, især i form af Denny og Ken, kommer til at lære en vigtig lektie om respekten for de japanske dyder.
Brother forstår på dygtig vis at komme ind under huden på de klassiske dyder og traditioner, der kendetegner de japanske broderskaber. Visuelt kommer dette til udtryk i i form af en lang række raffinerede og respektfulde æresdrab og tortureringer. Det er især da den italienske mafia erklæres krig, at de nævnte dyder og traditioner skal stå sin prøve.
Brother kører i et stille og roligt tempo, der langsomt bygger op til det helt store klimaks. Og det er netop det stille og velafbalancerede tempo, fornemt mestret af Kitano, der gør at filmen virker så utroligt stærkt.
Samtidig får "Brother" et ekstra pift i kraft af det meget stærke samspil mellem Kitano og Epps, der synliggør et broderskab i broderskabet for de to. Deres roller i forhold fungerer nærmest som et symbol på filmens titel.
Ellers virker skuespilpræstationerne dystre og indelukkede, hvilket lige er i filmens ånd.
Man føler dog en kraftig inspiration fra en film som "Håndlangerne" af Tarantino. Filmen er nemlig bygget op omkring ekstremt voldsomme scener, der er skåret på en måde så man allermest komme tuk at nyde vold. Og det er her seeren står overfor sit største dilemma. For scenerne er direkte frastødende og sygt gennemtænkte, men alligevel er de en fryd for sanserne.
Brother er dog også en film der kræver en vis portion tålmodighed og skarpsindighed fra publikum. Starten af filmen er en anelse rodet bygget op, og det står til tider ikke helt klart hvem der hører til hvilket broderskab. Samtidig savnes en forklaring på hvorfor Yamamoto ser sig nødsaget til at flygte fra Tokyo og hvad hans egentlige rolle i Yakuza-klanen er. Men hvis ellers man har den fornødne tålmodighed / skarpsindighed bliver man ikke skuffet. Filmen udvikler sig til et rent show off indenfor voldens eklatante genre.
De tekniske detaljer har begrænset rækkevidde. Kameravinklerne er til tider yderst eksperimenterende, hvilket ikke altid virker lige overbevisende. I flere tilfælde foregår den egentlige handling udenfor kameraets rækkevidde. Et lidt søgt eksperiment, der rammer jorden med et øredøvende brag.
Til gengæld virker lydsporet optimalt. Trods sit dystre og sparsommelige udvalg, passer det imponerende godt ind i filmens tempo.
Alt i alt er "Brother" en film, der giver publikum en stor trang til at se flere af Kitanos værker. Bør klart ses!
Der findes absolut intet ekstra materiale på denne DVD, hvorfor det slet ikke er muligt at uddele stjerner i denne kategori. Men hvis der skal falde en dom må det være 0 stjerner, da man godt kunne savne lidt lækkerier i form af fraklippede scener osv.
