Skriv en kommentar
I den lille engelske provinsby Knapely keder veninderne Chris og Annie sig bravt til den lokale kvindeforenings ugentlige foredrag om blandt andet broccoli og tæpper. Situationen ændrer sig, da Annies mand, John, får konstateret leukæmi og efter kort tids sygdom dør. Chris og Annie beslutter sig for at samle penge ind til det lokale sygehus for at gøre faciliteterne for de pårørende bedre. Inspireret af et ”naturmagasin”, som hun finder under sin søns seng, og en kalender på det lokale værksted foreslår Chris, at veninderne laver en kalender med nøgenbilleder af dem selv for at øge salget af den årlige kalender fra kvindeforeningen, som normalt viser billeder af lokale kirker…
Chris og Annie får overbevist nogle få andre medlemmer fra kvindeforeningen til at være med, og langsomt begynder projektet i hemmelighed at tage form. I hemmelighed, fordi den lidt snerpede formand, Marie, helt sikkert ikke synes, at bare bryster og kvindeforeningens kalender er forenelige med hinanden. Men for at gøre en lang historie kort, så går veninderne en masse ondt igennem, men får kalenderen på gaden, hvor den bliver en gigantisk succes.
Her ville det have været let at afslutte filmen med en traditionel happy end, men i ”Calendar Girls” følger vi nu kvinderne, som får enorm opmærksomhed fra pressen. Veninderne reagerer forskelligt på succesen, og hvor nogle forstår at bruge opmærksomheden konstruktivt, sår den også splid blandt veninderne og i familierne.
Filmen, som faktisk er baseret på virkelige begivenheder, holder hele vejen igennem en god balance mellem at være sjov og letbenet og samtidig tage problemstillinger som sorg, samliv og familie alvorligt. Negativt er det dog, at filmen ikke følger alle disse emner helt til dørs. Enkelte af dem bliver kun antydet og ikke taget op. Et lille kuriosum i slutningen af filmen er, at man ser thrash metal-bandet Anthrax og tv-værten Jay Leno i gæsteoptrædener som sig selv.
Filmen er ligeledes nærværende og morsom, takket være gode, charmerende skuespilpræstationer af især Helen Mirren (kendt fra krimi-serien ”Mistænk” på DR2) og Julie Walters (det skal siges, at filmen generelt er usædvanligt velcastet). Det er i det hele taget rart at se modne kvinder i hovedroller i stedet for at være henvist til biroller som bedstemødre! På samme måde som ”8 kvinder” og ”Barbarernes invasion” anerkender ”Calendar Girls”, at der findes liv på den anden side af de 50. Dermed ikke sagt, at man skal være over 50 for at få glæde af filmen; det kan alle.
