Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Under den bagende Los Angeles sol udspiller der sig nok engang et klassisk kærlighedsdrama mellem mand og kvinde. Denne historier vil undertegnede dog alligevel mene skiller sig ud. Hvor de fleste af sådanne er så sukkersøde, at man er ved at kløjes i de klichefyldte replikker, undviger Californication netop dette, og spiller i stedet på den skæve humor, skarpe replikker, nostalgi og naturligvis en god portion ucensureret bryster og sexscener. For som titlen antyder, er præmisset klart – Således er dette en sammentrækning af ordene Californien og fornication, som henholdsvis refererer til den amerikaske stat og det engelske ord for utugt.
Seriens plot og karakterer
Historien følger den kritikerroste, men afdankede, arbejdssky og dameglade one-hot-wonder forfatter; Hank Moody eminent spillet af David Duchovny. (tidligere kendt fra X-files) Dennes karakter er løst baseret på Charles Bukowski, der ligesom den fiktive Hank Moody, har en skrivestil, der er stærkt præget af de atmosfærer man omgives. – I dette tilfælde Los Angeles, hvor der både køres spritkørsel, sniffes coke, ryges tjald, og hvor sex er lige så uforpligtende som et håndtryk. Umiddelbart en barsk miljø for en Amerikansk serie, men ikke for Californication, der ikke synes at lide af velkendte censurerede fuck-ord og nøgenscener. - Befriende, for det giver virkelig serien karakteristika og pondus.
Nå, men tilbage til Hank Moody, der ikke synes at trives i Los Angeles efter være tilflyttet fra New York med sin daværende kæreste; Karen, (Natascha McElhone)hvem der også er moren til deres fælles barn, Becca. Og netop de to kvindeskikkelser er Hanks Moodys centrale omdrejningspunkt. Han elsker dem overalt på jorden, men synes aldrig rigtigt, at kunne finde ud af at være sammen med dem. Konstant og ufrivilligt kommer han til at fucke sin egen og deres tilværelse op. - Noget den guddommeligt smukke Karen naturligvis ikke kan leve med, men alligevel altid ender med at give efter for hendes kærlighed til Hank. Og det er bestemt også svært at lade være med at tilgive Hank – Også som seer, da David Duchovny altid har et skævt smil og hjertet på rette sted i hans mange eskapader. Samtidig er han altid skarp i replikken og leverer derfor også svar som ”Sorry for the mess on the rug. I didn't know your wife was such a squirter.” Desværre for den klassiske forfatter trives han bare ikke i denne verdens medieræs, hvorfor han også beskrives med seriens egne ord som en analog mand i en digital verden.
Foruden de to familieære kvinder i Hank Moodys liv, tæller serien også andre centrale og sjove skikkelser i form af Moodys agent Charlie Runkle og hans kone Marcy, der konstant har rod i deres liv. Især den humørsvingende Runkle spillet af Evan Handler gør det genialt som den onaniglade Hollywoodagent. Derudover indeholder Californication også andre hylende morsomme karakterer, som jeg bestemt anbefaler at opleve på egen hånd.
Seriens opbygning og stemning
Seriens hovedhistorie igennem de syv sæsoner er uomtvisteligt Hanks og Karens turbulente kærlighedsliv, hvor det store spørgsmålstegn må være, om de får hinanden til slut. Sideløbende følger man, som i mange andre serier, forskellige sidehistorier, der enten tæller en hel sæson eller blot enkelte afsnit. Ligesom variationen af historiernes længde er det en af seriens klare fordele, at nogle afsnit er dedikeret til at være udelukkende sjove eller provokerende, mens andre tager sig tid til at skabe poetiske og smukke historier og billeder. Dette sker oftest i kombination med Hanks lyrik ofte tilsat montagebilleder, der med et retro filter virker, som var det optaget med at gammelt Super 8 kamera. – Dette skaber nogle vrængede billeder som virkelig giver serien sit Venice Beach-look og Californiske stemning. Akkompagneret med fremragende musik fra flere af de store klassikere som Rollig Stones, Pearl Jam eller Elton John bliver nogle scener produceret så flot, at det næsten er tårevældende. Serien kan derfor være ubeskriveligt smuk når den virkelig tager sig sammen – For med Hanks breve, skrevet med romantiske og alligevel røvsparkende ord, kombineret med de vrængede billeder og en fornem version af Elton Johns ”Rocket man” sparker Californication virkelig røv på den smukke måde.
Dalende niveau
Desværre for Hank Moody og Co. taber Californication for alvor pusten efter de første tre til fire sæsoner. Mens man både kører en smule træt i Hanks og Karens on-and-off forhold, har nogle af sæsonerne en direkte dårlig historie, mens heller ikke alle karaktererne fungerer i universet. Det er en skam, for de første tre sæsoner er virkelig oppe blandt de bedste inden for genren. Heldigvis forsætter seriens æstetik serien igennem, og er man allerede forelsket i de fire centrale karakterer, er det ikke noget problem at se den til ende.
En værdig afslutning
Efter godt og vel 7 år med Californication var det derfor vemodigt at trykke play til seriens afsnit. Det gik op for mig, at det nu var et farvel til de karakterer jeg har brugt de sidste mange år på at grine og græde over. Okay - græde er måske lige at blæse den op, men overdrivelse fremmer forståelse, og du fatter nok hvor jeg vil hen. Det var vemodigt, og da jeg mærkede seriens sidste men smukke og velskrevet scene nærme sig, fandt jeg mig pludselig på kanten af sofaen. To minutter og firetredive sekunder senere var serien slut, og jeg stod alene med seriens end credits og Elton Johns Rocket Man én meter fra skærmen, og bad mig i tommelfingerneglen, mens jeg mumlede med på det velkendte nummer.
Jeg indrømmer gerne at overstående er en tand for sukkersødt, men seriens afslutning gjorde mig nostalgisk, og jeg følte mig så beruset af seriens billeder, musik og manuskript, at jeg synes Californication, på trods af kedelige stunder, fortjener en værdig afsked. Når det hele fungerer sender serien mig til et sted, jeg ønsker at være hele tiden. Her føler jeg mig både glad, inspireret, forelsket og alt andet man ønsker sig. For det er hvad billeder, musik og litteratur gør. Det vækker følelser, og det virker måske latterligt at koble dette sammen med en drengerøvsserie. Og så alligevel ikke, for Californication kan være langt mere end bare dette.
Logic will take you from a to b. Imagination will take you everywhere - Albert Einstein
Mest af alt er Californication en velskrevet, fandenivoldsk og utrolig morsom serie de fleste ville kunne holde af – Måske lige på nær de mest dedikerede rødstrømper. Desværre for serien holder den ikke niveau, ligesom det også er en skam, at serien starter med at hylde denne skikkelse af en klassisk forfatter og faktisk ender med at gøre ham ligeså moderne som resten af omverdenen.
En epoke er slut, og der er nu ikke andet for end at tage en sidste cigaret for den storrygende Hank Moody, og så ellers bare se serien om og om igen, indtil der en dag kommer et lignende drengerøvsidol, der samtidig har hjertet på rette sted.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Fox-Paramount
