Skriv en kommentar
Sig hans navn i spejlet 5 gange – og han dukker om. Dette var opskriften tilbage i 1992, hvor raceproblemer var omdrejningspunktet i gyserfilmen ”Candyman”. Der har efterfølgende været to yderligere film i serien, men denne nye fortolkning er en direkte fortsættelse fra 1’eren. Problemerne er på tragisk vis de samme i 2021.
Anthony McCoy ( Yahya Abdul- Mateen II) er en kunstner, der bliver opslugt af det gamle husprojekt i Cabrini Green, Chicago. Der går mange historier og myter, om de rædsler sorte mennesker gik igennem, hvor politiet var over det hele. Disse historier går dog længere tilbage i historien, hvor myten om ”Candyman” bliver fortalt. Historien om denne såkaldte Candyman får dog store konsekvenser for McCoys professionelle og personlige liv.
Yahya Abdul-Mateen II er ved at være en veletableret skuespiller i Hollywood, og har gjort sig bemærkelsesværdig i både ”Aquaman” og HBOs ”Watchmen”. Han har også en god karisma på det store lærred, og bidrager med både hans skuespilstalent og udstråling. Dog er det også skønt at se, de gamle kendinger fra den første film i denne fortolkning. Tony Todd, som er den oprindelige Candyman er næsten decideret livet til denne karakter, og det er en fornøjelse at se igen.
Filmen tager fint fat på raceproblemerne, som den gjorde i den første film. Candyman er en hævntørstige skikkelse, der repræsenterer alt torturen, som de sorte folk i USA har været igennem – og fortsat er aktuelt i dagens Chicago. Det er en deprimerende tankegang, men ikke mindst er det også autentisk.
”Candyman” starter ellers fint ud, og folk som ikke er set den originale ”Candyman”, kan sagtens følge med i denne fortolkning. Det virker dog til, at filmen prøver alt for mange ting på én gang, og derfor snubler filmen over sin egen præmis, og det bliver en alt for sjusket og forhastet slutning. Det føles som om, at filmen godt kunne have brugt yderligere 30 min på at få afsluttet filmen ordentligt.
”Candyman” viser fine takter med dets præmis og problematikker, men ender med snubler over sine egne ben med forhastede handlinger. Det er ærgerligt, da Yahya Abdul- Meteen II er godt i rollen som den skrøbelige kunstner, og det er et herligt gensyn med den originale ”Candyman”, Tony Todd.
