Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Der er masser af grund til at klandre ”Captivity” for at malke den store, grimme ko som Saw-franchisen efterhånden har vokset sig til. Præmisset er mere eller mindre det samme som i den første film i den serie. En person – her Elisha Cuthbert fra ”24 timer” i en rolle hun slet ikke kan bære – bliver mere eller mindre tilfældigt hevet ud af hverdagen og holdt fanget i en dyster kælder med kolde murstensvægge, mystiske låger og slemme overraskelser. Det hele er i sidste ende et tamt forsøg på at snørre tilskueren og ærlig talt en noget rodet affære.
Det hele starter ellers nogenlunde. Selvom det fra starten står klart at frøken Cuthbert er blevet tildelt et alt for stort ansvar i den altdominerende hovedrolle, så formår veteran-instruktøren Roland Joffé da i det mindste at give sine billeder en smule nerve og spænding. På billede- og lydsiden samt klippeteknisk er ”Captivity” langt mere imponerende end de hæsligt sammensatte Saw-film og derfor lykkedes det i filmens første halve time at skabe langt mere stemning end de fire foreløbige Saw-kapitler tilsammen. Det siger bare ikke så meget og den smule damp der er går også af Joffés film efterhånden som det ene forudsigelige plottwist efter det andet lægger låg på filmens sidste time.
Ligesom Saw og de mange mere eller mindre vellykkede efterligninger lægger ”Captivity” sig et sted mellem voldsporno og psykologisk thriller. Med et dygtigere hold af skuespillere og et mindre tåbeligt manuskript ville den muligvis have fungeret som thriller, men som det står nu er den mere ufrivilligt morsom end forstyrrende eller bare tankevækkende. Cuthbert skiller sig ud fra et i forvejen rædderligt spillende ensemble og det er virkelig fuldt fortjent at hun just er blevet nomineret til en razzie (Oscarens diametrale modsætning der uddeles til årets værste film og præstationer) for sin præstation. Filmen er nomineret til yderligere to priser, blandt andet ”Værste undskyldning for en horrorfilm” og det er virkelig ikke uden grund.
Den er ikke uhyggelig, den er ikke spændende og den er bestemt ikke ulækker eller frastødende, som den ellers forsøger at være i en stribe ganske umotiverede ”torturscener” – den er blot kedelig. Alligevel bliver jeg altså nødt til at pege på to ting. For det første er ”Captivity” væsentligt bedre rent filmteknisk end alle de sært hyldede Saw-film har været, for det andet er her mange mange ufrivillige grin at komme efter. Kig efter plothuller, kig efter stupide scener med folk der blokerer indersiden af døre der åbner udad, kig efter fuldstændig umotiverede scener af Cuthbert der skifter tøj og se om det tager dig mere end tyve minutter at regne ud hvordan filmen slutter – så skal underholdningen nok være hjemme! På den anden side, hvis man vil grine af ufrivilligt morsomme film, så kan man jo lige så godt se Saw.
Billede- og lydsiden er fine uden på nogen måde at være ophidsende. De stærkt farvekorrigerede billeder bløder fra tid til anden en smule, men derudover er billedet skarpt og flot. Lyden er lidt sært mikset i visse af de mere ”spændende” scener, men generelt klar og velfordelt.
Der er intet bonusmateriale på udgivelsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
