I kølvandet på den fortjent succesfulde Spiderman, er der i de seneste år kommet mange filmatiseringer af tegnefilmshelte. Der er både skidt og kanel imellem – og det er desværre i den skidte afdeling Catwoman hører til. Ikke alene har man ændret væsentligt på den originale fortælling om Catwoman, man har tilsyneladende også alene baseret hele filmen på, at vise så meget af Halle Berry skruet ned i stramme lædersæt som muligt. Nogle ville mene at det også er rigeligt for at lave en seværdig film, men denne anmelder mener dog at filmen ikke fortjener den store ros for at have lavet en omgang form uden indhold.
Patience Philips ville gerne have været kunstner, men hun må tage til takke med at sidde og designe reklamer for den onde chef for det onde kosmetikfirma Hedare Beauty. Patience Philips er en genert, klodset kvinde, der har for vane at gøre sig selv uheldigt bemærket. En dag opdager hun at der er noget lusk ved firmaet ... Den revolutionerende nye ansigtscreme Beau-Line, vansirrer i virkeligheden huden samtidig med at den gør alle brugere af den afhængige af at bruge den. Patience Phillips bliver myrdet for sin opdagelse, men heldigvis har hun dagen forinden forsøgt at redde en mystisk kat, og den belønner hende ved ikke blot at genoplive den døde kvinde, men tilmed forære hende kattekræfter. Hun kan pludselig høre selv de svageste lyde, klatre rundt umulige steder og så ellers springe rundt. Patience Phillips er genfødt som Catwoman. Hun klipper sit hår, skaffer sig et læderkostume, en maske og en pisk og er så ellers klar til at hævne sin egen død og rette op på verdens uretfærdigheder.
Catwoman er instrueret af Pitof, der tidligere har været visual effects supervisor på en række af store film som eksempelvis Alien:Resurrection. Der er da også lagt enormt meget vægt på det visuelle, og filmen byder på flere flotte sekvenser som eksempelvis flotte billeder af byen og enkelte øjeblikke med Halle Berry der hopper rundt som kat er også ganske udemærkede. Desværre er det også det eneste gode filmen har at byde på. Man har i den grad forsøgt at ride med på tegneserie-bølgen, og måske forventet at så længe man blot havde en halvnøgen Halle Berry, ville resten nok gå. Men det gør det ikke. Man krummer tæer og kigger på klokken flere gange og håber virkelig på, at nu må filmen da slutte. 100 minutter er laaaang tid at bruge på noget så intetsigende som denne film. Selv der hvor den skulle være spændende er den det ikke. Når Catwoman endelig får taget sig sammen til at blive Catwoman forventer man at nu må der da ske noget. Nu skal vi se hende hoppe rundt og give forbryderne det de har fortjent, men ak, desværre. Det eneste Catwoman gør er at svinge lidt med pisken, komme med en række af de værste punch-lines længe og så ellers hoppe lidt rundt og miauwe. Det er grumt, og forventer man en actionfilm bliver man slemt skuffet, for Catwoman er i det store hele bare kedelig og tom. Dialogen er sine steder direkte pinlig, ligesom de mislykkede forsøg på at vise Patience Phillips’ transformation fra kvinde til kat falder helt igennem. Hele balladen bliver heller ikke bedre af, at man har valgt at flette en tåbelig kærlighedshistorie ind i det det hele. Ud over de minimale mængder af gode visuelle sekvenser kan det eneste andet gode ved filmens siges at være Sharon Stone, der i rollen som den onde kosmetikdronning gør en god skurk.
Karakteren 1/6 gives for en helt igennem rædselsfuld film.
Bad Kitty!
Dvd’en byder på en del ekstramateriale
- The many faces of Catwoman
- Bag Kameraet dokumentar
- Ekstra Scener
- Og så er der nogle dvd-rom features som et lille spil.
Der er mulighed for at se nogle af de scener vi kun kan være taknemmelige for at de har slettet og så få lidt at vide om Catwoman generelt og så selvfølgelig den oligatoriske bag kameraet featurette.
Det er svært ikke at lade sin harme over fimen gå ud over ekstramaterialet, for det er faktisk ganske udemærket, så karakteren 3/6 for det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.