Skriv en kommentar
Konstante tanker.
Chaos Walking virker mest som en af de idéer der fungerer bedre i hovedet end i realiteten. Den er baseret på romanen The Knife of Never Letting Go af Patrick Ness, og bragt til skærmen her af Doug Liman.
I filmen møder vi Todd Hewitt, der bor i et lille samfund på en fremmed planet, der tilsyneladende kun er beboet af mænd. Mændene er ramt af hvad de kalder ”The Noise” (”Støjen”), som er en kraft der blotter alle deres tanker for omverdenen. Dvs. alle kan høre hvad hinanden tænker. Nogle har lært at styre denne kraft, mens andre slet ikke kan finde ud af at håndterer den. En dag styrter en kvinde ned fra rummet, og med hende følger en kaotisk rejse på sandheden.
Dette er et plot der sagtens kan fungere i en bog, problemet kommer når man skal prøve at visualiserer det. Det, at man kan høre hvad alle tænker hele tiden er mildt sagt distraherende. Karakterernes tanker bliver konstant lagt over deres dialog, og det smelter nogle gange sammen i et virvar af lyde der går uharmonisk ind over hinanden. Oveni det, er deres tanker visualiseret med en blå-grønlig tåge der stiger op fra deres hoveder, og især når der er mange karakterer på skærmen, er det meget forstyrrende på billedsiden. Hvis det kun havde været nogle gange disse tanker blev visualiseret og kunne høres ville det være til at bære, men det er konstant. Fra start til slut. Det bliver for meget.
Anonyme Tom Holland i velfungerende tredje akt.
Tom Holland er kendt for sin charme og stærke tilstedeværelse på skærmen, men væk er alt Spider-Man-selvtilliden. Det er nærmest chokerende hvor anonym Tom Holland er i denne film, og det gælder ikke kun ham, også Daisy Ridley gør ikke meget person af sig. Man kan godt skyde skylden på den akavede karakteropbygning, de kedelige locations og den karikerede instruktion, men det virker til tider som om at der har været et par ”lad os få det her overstået så vi kan komme hjem”-dage blandt skuespillerne.
I tredje akt er der dog noget oprejsning, for her er det som om at historien binder nogle tråde sammen der pludselig gør historien interessant. Altid fantastiske Mads Mikkelsen kommer for alvor til sin ret her, og action scenerne fungerer. Her fejler man sjældent med Doug Liman bag rattet, for hvis der er noget den mand kan finde ud af, så er det at instruere action.
Chaos Walking mislykkes med store dele af hvad den vil opnå. Visuelt og lydmæssigt er det, at man kan høre alles tanker hele tiden, en kæmpe hæmsko for denne film. Mads Mikkelsen går man aldrig galt i byen med, men både Tom Holland og Daisy Ridley er på mystisk vis tappet for energi. Dog redder et kærkomment velfungerende tredje akt meget, og er et næsten bittersødt bevis på, hvad denne film kunne have været.
