Skriv en kommentar
Homøpati er muligvis ikke det de fleste af os vil vænne sig til. Dog var det netop dette, at Jan Mikolášek gjorde i 1900-tallet, hvor han helbredte mange mennesker med helende planter. En historie, der burde være for god til at være sand.
Jan Mikolášek (Ivan Trojan) ser tusindvis af patienter hver dag. Efter hans succes fortsætter, kommer han i søgelyset på kommunisterne, som har overtaget magten efter 2.verdenskrig. De beskylder ham for at have forgiftet to kommunister. Her starter en retssag, hvor både Mikolášek og hans mangeårige assistent, František Palko ( Juraj Loj) må finde ud af, hvor meget til vil ofre for sig selv og ikke mindst deres troskab til hinanden.
Selvom filmen muligvis hedder Charlatan og burde være en historie om en svindler, så er man ikke i tvivl om, hvem man holder med – nemlig Mikolášek. Hans evner til at opklare sygdomme udfra folks urin er nærmest helt utroligt. Derfor tager filmen et klart synspunkt i en tid midt i Tjekkiets forstyrrede historik, hvor magthaverne altid var ude med riven, hvis folket ikke var med dem.
Ivan Trojan spiller rollen som Mikolášek med stilhed og tålmodighed, hvilket også er realistisk med karakteren. Og hvis dette ikke skulle være nok spiller hans rigtige søn, Josef Trojan, den yngre udgave af Mikolášek, og viser hvordan, han fortsat kæmper med fortidens traumer. Flashbacksekvenserne giver et dybere indblik i Mikolášeks svære liv, og hvordan han fandt planterne som hans eneste håb.
Kærlighedsforholdet imellem Mikolášek og Palko virker meget forvirrende i starten, hvorpå attraktionen ikke er klar. Dog ser man tydeligvis deres udvikling, og hvordan de står midt i både ægteskab og den forbudte kærlighed, og de to ender med at have en fantastisk kemi, hvor man sidder og hepper på deres forhold.
”Charlatan” er en fin film om en mands hårde valg i livet. Man er ikke et sekund i tvivl om Mikolášeks talent i en uretfærdighed verden. Ivan Trojan er et fund i rollen som den berømte healer, men også Juraj Loj sørger for et godt modspil imellem de to personligheder. Filmen er muligvis lidt for lang i forhold til dens simple retssagsdrama, da vi allerede hurtigt finder ud af, hvordan kommunisterne anvender magtmisbrug, og vi ikke er i tvivl om, hvor sympatien ligger.
