Det startede med en tv-serie i 70’erne. Så kom filmatiseringerne i 2000 og 2003. Nu kommer rebootet så. Det eneste der er nyt er dog, at dette er første gang, at “Charlie’s Angels” ikke er underholdende. Overhovedet. Instruktøren Elizabeth Banks (der også medvirker i filmen) er ellers ikke helt ueffen bag kameraet, så skylden må placeres andetsteds - nemlig hos skuespillerne. Kristen Stewart er ikke tilpas quirky, Naomi Scott er ikke tilpas sød og Ella Balinska er ikke tilpas bad ass. Tilsammen udgør de det mest blodfattige og ligegyldige bud på feminisme i det nye årtusinde i en franchise, der på papiret har fortjent bedre.
Den nye generation af Charlie’s Angels er netop blevet skabt, da en ny og farlig teknologi truer verdensfreden. Der går dog ikke længe før, at de finder ud af, at truslen kommer indefra.
“Charlie’s Angels” anno 2019 har problemer fra første til sidste sekund. I sin iver efter at gøre kvinden til det stærke køn, glemmer filmen at fastholde et tilfredsstillende tempo. Jovist - verden har brug for meget mere girl power end tilfældet er nu, men målet helliger ikke midlet, og filmen har slet ikke et stærkt nok budskab, cast eller karakterer til at fremme forståelsen. Hver en actionsekvens er pinligt eksekveret med dårlig klipning, elendig musik og så hamrende ukreativt og dovent udtænkt, at de udelukkende virker som et springbræt til at føre plottet videre. Hertil er plottet langtfra stærkt nok, og hver gang filmen kommer med et twist (og dem er der mange af), har man allerede regnet dem ud i forvejen.
Det virker næsten sexistisk at påpege, at en ikke-kvinde er højdepunktet i en film, der i den grad ønsker at sætte kvindekampen i forgrunden. Patrick Stewart virker dog som om, at han rent faktisk har det sjovt i det filmen, og er den eneste, der kan fremtvinge et lille smil på læben undervejs. Elizabeth Banks virker også som om, at hun hygger sig med opgaven foran kameraet, men hendes rolle og præstation virker også påklistret og falsk. Det er dog englene, der får filmen til at falde sammen, for de er med i næsten hver en scene. Naomi Scott klarer det nok bedst af de tre med Kristen Stewart som filmens lavpunkt. Hun har ellers vokset en del med sit skuespil og sin karriere siden “Twilight” dagene, men “Charlie’s Angels” byder på hendes hidtil mest enerverende præstation.
Det hænder, at “Charlie’s Angels” kan fremtvinge et interessant scenarie og tilhørende flotte billeder. Effekterne er også ganske fine. Især i filmens sidste akt, bliver filmen næsten seværdig, men chancen for, at du er faldet i søvn inden er ret stor. Se filmen for sit gode budskab - glem filmen pga. dens manglende kvaliteter.
De slettede scener er seværdige imens filmens gag reel er tåkrummende . Ekstramaterialet byder også på en række overfladiske men sympatiske featurettes og en musikvideo.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.