Efter krigen på Balkan er der mange familier, der er uden mænd. Sara skal med skolen på udflugt, men Esma, der arbejder dag og nat for at holde sammen på det hele, har ikke penge til at sende datteren af sted. Esma har altid fortalt Sara, at hendes far er en falden bosnisk soldat, og familier af ’krigens martyrer’ skal ifølge skolen ikke betale for udflugten. Men da tiden kommer, kan Esma ikke fremvise papiret.
Som sagt vandt Grbavica den gyldne bjørn på årets Berlinale og den er skrevet og instrueret af Jasmila Zbanic, der hidtil blot har gjort sig bemærket med et par kort – og novellefilm. Zbanics force er at hun skildrer afsavn og smerten med en snert af håb for sine karakterer. Det er en utrolig svær balance.
I efterkrigstidens Grbavica er der to grupper af mennesker: de nyrige og så de almindelige mennesker, der får det hele til at køre rundt. De nyrige velhavere bruger masser af penge på tøj og diskotekbesøg, mens folk som Esma lever af at varte dem op i hoved og røv. Det er også en tid hvor det er vigtigt at holde modet oppe. Jsmilas film er god til at vise karakterernes jagt på en identitet med hjerte og sjæl. Sara flirter lidt med sine mørke og destruktive sider, men Esmas venner fra den lokale fabrik giver hver lidt så Sara kan komme på skoleudflugten sammen med resten af klassen. Det ser, for denne seer, ser det ud til at være et stort skridt på vejen til at komme videre med livet i Grbavica.
Denne pragtpræstation af en film blev vist på årets Copenhagen International Film Festival, men kommer også snart i biograferne i DK. Se den endelig! Herfra får filmen 5 stjerner ud af 6 mulige.