Skriv en kommentar
Efter 36 år på bagen er Danmarks måske mest elskede tegnefilms helt, Cirkeline, taget på ferie. Endnu engang blændes der op for en pallet af kære gamle kendinge, som de frække Frederik, Ingolf og Viktor, punkermusen Sidse og gnavne og storpruttende Bedstefar såvel som nye stjerner i form af en standhaftig musepige ved navn Özlem, der, som taget ud af disse Girl Power tider, ikke vil finde sig i noget som helst!
Den vanligt omhyggeligt fortalte historie er denne gang, at Cirkeline som sagt er taget på ferie til Tyrkiet med sin tegner. Men vennerne Ingolf, Frederik og Viktor er til stor ærgrelse ikke kommet med. De sniger sig derfor ombord på bedstefars skib, der også skal sydpå, for at komme ned og besøge hende. På skibet møder de en anden blind passager - den barske og frygtløse mus Ali, der er draget ud i verden for at gøre sin lykke, og drømmer om at komme hjem igen til sin .
Vores venner lader sig lokke med på den nye mus’ spændende eventyr, og beslutter at hjælpe ham med at skaffe ost på skibet. Men bedstefar bliver rasende, da han ikke vil have børn med ombord, og katten, kokken og kaptajnen er bestemt heller ikke museelskere. Så vennerne må grueligt mange prøvelser igennem for at nå helskindede igennem den farefulde færd.
Det viser sig imidlertid også, at Ali bærer på en stor hemmelighed. Musene opdager nemlig, at Ali hedder Özlem og i virkeligheden er en pige, der har klædt sig ud som en dreng, fordi drenge har det sjovere end piger der, hvor hun kommer fra. Özlem er i virkeligheden stukket af hjemmefra i protest mod sine tarvelige brødre, der altid driller og bestemmer det hele. Men Özlem savner sin bedstemor, og familien i Tyrkiet savner i hvert fald også Özlem – navnlig Bedste der har et nært forhold til Özlem. Heldigvis har Cirkeline set Özlem stikke af og hjælper nu familien med at lede efter hende.
Under sit uimodståeligt morsomme og søde ydre gives der en lærerig og kærlig kommentar til både udlændinge- og kønsrolledebatten herhjemme i en handling også de allermindste kan følge med i. Og med veteraner som Jesper Klein og Bodil Udsen i topform og ikke mindst de trods alt stadig traditionelt dominerende barnestemmer frembringes en sød og kærlig livsglæde på lydsporet, der passer perfekt til projektet.
Dog må man sige, at med Cirkelines umiskendelige fraværende tilstedeværelse i filmen (er kun med i ganske få scener), burde den med rette have heddet ”Özlem – Verdens Mindste Superhelt”. Men ok, hvis det kan hjælpe på billetsalget til en film i en trængt dansk animationsbranche. Ikke desto mindre venter der med Cirkelines fjerde sparsomme optræden på det store lærred en skøn filmoplevelse for både børn og voksne – især børn.
