Klovnen Sara, tryllerkunstneren Morten og ikke mindst den af og til opfarende linedanserinde Maria, alle omkring 9-10, brænder for at lave rigtig cirkus. En nedlagt grund ude på Bryggen/København er ideelt for dette foretagende. Plakaterne er lavet og hængt op, de har øvet sig, og alt skulle gerne klappe (også publikum bagefter). Men så er det lige at et par ikke særlig børnevenlige entreprenører Frank (Timm Vladirmir) og Stoffer (Gordon Kennedy) har planer sammen med en bulldozer at rive det hele ned.
Børnene må nedslået aflyse til de allerede fremmødte til cirkusforestillingen. Slukøret opsøger de havnen, og her huserer livsstykket Mirabella (Anne Marie Helger) med hele 35 armbånd, bor hun på en gammel brandstation, der er gået i arv.
Straks får børnene rettet op på humøret, hun servere kager og saftevand og med garantien om at de kan benytte deres cirkusforestilling på hendes gårdsplads.
Men, men, Frank og Stoffer er et par grådige bæster, og med deres fætter Arne (Martin Brygmann), stadsarkitekt fra kommunen, er brandstationen også en del af det nedrivningstruede. Eller ser der ikke plads til de nye bygninger.
Mirabella er dog ikke sådan at ryde af vejen, et gammelt brev fra kongen, gav hendes far samt efterkommere ret til brandstationen og grunden for evig tid. Så nu er jagten startet for de to luskhaner at erhverve sig dette brev, og eventuelt bringe det til destruktion.
En velmenende børnefilm, der især på det rent skuespilsmæssigt er en pose blandede bolscher. De tre børn Sara Minh, Morten Grundel og Maria Baré spiller Ganske middelmådigt, hvor vi I Danmark har haft gode traditioner for børneinstruktion. Men Timm Vladirmir er et stærkt irriterende indslag, hans mimik og fortolkning er alt for overdrevet og fattig på tvetydighed. Hans manglende erfaring indenfor skuespil, gør sig til her. Gordon Kennedy slipper noget heldigere fasted med sin forfjamskethed. Filmens to lyspunkter er Anne Marie Helger, for sin charme og karisma, og Martin Brygmann der netop har lømlens djævelske frækhed og sarkasme.
Filmen er tydeligvis ramt af et lavthængende budget, så specielle effekter skal man kigge længe efter, blandt andet er der et par uhjælpelige forsøg på at lave fælder for de to entreprenører, som lykkedes eksempelvis mere elegant i “Alene Hjemme”.
Men den har sine øjeblikke
Intet ekstra materiale til udgivelsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.