I de foregående årtier var opskriften på en skridsikker blockbuster klar: Udstyr Schwarzenegger, Willis eller Stallone med en målbevidst kriger-attitude og en tilhørende stram t-shirt. Tilføj dertil et par hævngerrige kommentarer og voila! Et styks heltedosis, som vi husker og elsker. Meget har dog ikke ændret sig siden vi sled Rambo-båndet i stykker i VHS’en, for 90’er helten rider stadigvæk, selvom det er på en bevinget pegasus og t-shirten er skiftet ud med et muskuløst læderpanser. På trods af den action-indbydende titel, så virker denne metode desværre lidt malplaceret i et mytologisk epos som ’Clash of the Titans’.
Helten hedder nu Sam Worthington, og med sit skaldede frømandslook og drengede glimt i øjet, er han filmmagernes nye heroiske flagskib. Med prominente actionbedrifter bag sig i ’Terminator: Salvation’ og ’Avatar’ virker han også selvskrevet til Hollywoods nyeste CGI-drøn i rollen som en sværdsvingende halvgud. ’Clash of the Titans’ er historien om Perseus, søn af guden Zeus, men opfostret iblandt mennesker. Fanget i en krig mellem konger og guder lider Perseus’ nærmeste en grum skæbne, begået af dødsguden Hades, hvorefter motivet er lagt til et hævntogt af episke dimensioner. Drevet af et had til guderne, og en kamp imod tiden, må han redde en prinsesse og hendes kongerige imod udslettelse. Helt som man forventer det, er dette ensbetydende med masser af skarpt stål i svirpende swusj-lyde og episke monsterkampe med de dertilhørende atletiske krumspring. Scener som disse sørger for, at enhver drengerøv nok skal få styret sit audiovisuelle adrenalinfix, og Perseus får hjælp til dette fra en flok medfølgende krigere, heriblandt den sammenbidte kaptajn Draco i skikkelse af Mads Mikkelsen. Den tidligere Grønne Slagter og Bond-skurk indhenter et anerkendende nik herfra, for sit velspillede præg på filmen.
På trods af dette, kan han kan dog ikke komme udenom et til tider ufrivilligt komisk og forudsigeligt manuskript, hvilket er filmens akilleshæl. Når man trækker 90’er-heltene ned over hovedet på en mytologisk fortælling, så får man nemlig en græsk officer med clichéfyldte one-liners, hvilket er ærgerligt i så stor en opsætning, som filmen byder ind med. Man burde stadigvæk kunne få blæst sanserne bagud i biografsædet, selvom man tilføjer lidt originalitet, når nu man har dygtige skuespillere med på lønningslisten som Worthington og Mikkelsen foruden Liam Neeson og Ralph Fiennes.
Utilsigtet humor eller ej, så er det en ganske underholdende filmoplevelse, hvor man hepper nok på helten til, at man glemmer, at man allerede har regnet plottet ud. Og det er vel hvad en god heltefilm skal formå, hvorfor ’Clash of the Titans’ får fire sandaler fra denne anmelder, for dens præstation.