Gyserfilm har altid stået lidt i skyggen af andre filmgenrer. De er også utrolig svære at lave hele rigtige, da publikum både kræver gode historier - og ikke mindst gode gys. Noget som den seneste " Cobweb" aldrig rigtig lykkes med.
Den 8 årige Peter ( Woody Norman) har ofte mareridt og er begyndt at høre mystiske lyde på hans værelse. Hans følelsesløse forældre lægger ansvaret ovenpå Peters store fantasi og mener ikke, der er noget at bekymre sig for. Lydene stopper dog ikke helt, og når en lille pige påstår at være fanget inde bag væggene, finder Peter ud af, at hans forældre muligvis holder på en stor og mørk hemmelighed.
Skuespillerne gør alt, hvad de kan for at få denne film til at lykkes. Især Woody Norman viser gode takter som en barneskuespiller, imens både Lizzy Caplan og Anthony Starr også gør det fint som Peters forældre. Desværre kan et middelmådigt manuskript aldrig redde filmen, og det hele ender op i ligegyldigheder og uoriginalitet.
Filmen starter ellers fint med en god opbygning af suspense og får skabt et ubehageligt miljø indenfor husets gamle rammer, men som publikum får man også meget hurtigt mistanke om, at der er noget rivende galt med familien. Derfor gør det også gyserfilmen meget forudsigelig, da man også hurtigt har regnet ud, at alle ikke er så uskyldige som de giver udtryk for.
Derudover falder filmens anden halvdel og klimaks fuldstændig fra hinanden, og det er ligesom den ikke passer ind i filmens første del og dets opbyggede tone og atmosfære. Man sidder og er i tvivl, om filmen er en overnaturlig gyser, monster eller noget helt tredje. Det giver mere forvirring end afklaring, fordi det ikke giver mening i forhold til de øvrige familieforbehold.
”Cobweb” starter ud fint, men ender med at blive en mærkelig og ligegyldig gyserfilm. Selvom skuespillerne gør alt, hvad de kan, kan det ikke redde filmen fra at falde helt fra hinanden. Filmens anden halvdel virker meget presset, og stemmer overhovedet ikke overens med filmens tone, hvilket tilføjer mere latterlighed end logik.