Der er ikke megen retfærdighed til når en fin lille film som Cold Souls kun opnår en enkelt festivalvisning og en lille bitte tur i Københavns mindste biograf. Med den rette markedsføring (og måske en lidt større stjerne i hovedrollen) kunne filmen snildt have ramt et bredere publikum, særligt herhjemme.
Sophie Barthes' debutfilm lægger sig nydeligt i forlængelse af darlings som Todd Solondz og Charlie Kaufman. Det er en syret historie med et melankolsk og sorthumoristisk strejf der gør den både rørende og morsom. Paul Giamatti spiller sig selv - en nogenlunde kendt amerikansk skuespiller. Paul står overfor en større eksistenskrise bragt på banen af hans udfordringer med titelrollen i en teateropsætning af Onkel Vanya. Rollen dræner ham, den er for tung, og hvad gør man så? Løsningen kommer i form af et avisopslag fra et firma der tilbyder at aflaste folk for deres sjæl og opbevare den indtil man igen er klar til at bære på egne byrder.
Konceptet er godt og grundigt langt ude, men som filmisk metafor fungerer det glimrende. Barthes har ikke så få vip med hatten i retning af Kaufman i sin måde at tage sin metafor og gøre den konkret, fysisk og og stille konceptet op som hovedpersonens største problem. Selvom det i starten er en fornøjelse for Giamatti at vandre sjæleløs og ubekymret rundt, så rammer det både hans skuespilsmæssige præstation og hans privatliv. Da det så viser sig at hans sjæl er blevet stjålet fra firmaet og givet videre til en ung, russisk skuespillerende (der tror hun bærer rundt på Al Pacinos sjæl), så må Giamatti tage til Rusland og begive sig ud på en dannelsesrejse med masser af forviklinger.
Cold Souls er præcis så syret som den lyder, men det hele er orkestreret i et roligt og observerende tempo, som både giver Paul Giamatti mulighed for (for første gang) at imponere i en altdominerende hovedrolle og publikum mulighed for at reflektere over hvad der sker.
I starten af tredje akt ryger tempoet så langt ned at filmen næsten går i stå, men det varer heldigvis ikke længe før der igen er gang i kedlerne og i kraft af sin originale historie, sine fine skuespilpræstationer og sin humoristiske tilgang til et tungt emne er Cold Souls en gennemført seværdig lille film.
Se den hvis du holder af Charlie Kaufman og Todd Solondz, Spike Jonze og Michel Gondry. Hendes tilgang er en tand mere melankolsk, men det er helt bestemt det selskab Sophie Barthes fortjener at være en del af.
DVDen indeholder intet bonusmateriale.
Mis. Label.