38-årige amerikanske Aaron Paul brændte igennem med lyn og torden i sin blændende præstation i rollen som Walter White's medhjælper, Jesse Pinkman, i hitserien "Breaking Bad" (2008-13). Her blev han forgyldt med adskillige nomineringer til forskellige priser, ligesom hans medskuespiller Bryan Cranston gjorde, hvilket fortjent kulminerede med en Emmy i 2010, hvorefter han vandt igen i 2012 og 2014. Bryan Cranston var naturligvis seriens ultimative åbenbaring med hans fantastiske powerpræstation, som den kræftramte familiefar, narkobaron og tidligere fredsommelige gymnasielærer. Men Aaron Paul's Jesse var på mange måder en ligeså interessant karakter i serien, og da "Breaking Bad" lakkede imod sin endelige konklusion, og Walter White blev mere "Heisenberg" end hans alter ego og på den måde mistede det sidste af sin menneskelighed, var det også Jesse, der var mest sympatisk. Ikke mindst takket være Pauls smertelige og mesterlige skuespil. En skuespiller, der fortjener langt bedre end, hvad han får at arbejde med i denne langsommelige og flade thriller.
Det lykkelige liv
David, en grafisk designer, (Aaron Paul) og Claire, en fotograf, (Annabelle Wallis) er i et idyllisk forhold, hvor de begge er lykkelige med hinanden. De er begge unge og succesfulde og tilsyneladende glade for deres liv sammen. Men en dag vågner David op alene, og Claire er forsvundet ud i den blå luft. Desperationen stiger hurtigt David til hovedet, da han ikke kan finde hende nogle steder, og han begynder at lede efter hende igennem enkelte spor, som hun har efterladt sig. Hans paniske efterforskning leder ham frem til den skræmmende erkendelse, at Claire umiddelbart ikke er den, som hun har udgivet sig for at være. Nu gør han alt for at finde hende, i håbet om at hun stadig er i live, så han først og fremmest kan stille hende de spørgsmål, som han brænder for at få besvaret.
Et fladt makværk
En potentiel kompetent thriller bliver her vekslet til et idiotisk og fladt makværk, som kun holder sig oven vande takket være lidt stjernedrys fra Aaron Paul og Annabelle Wallis. Deres charmerende kemi og hæderlige præstationer bliver dog begrænset gevaldigt, når Zack Whedon's (bror til den ellers så talentfulde Josh Whedon) forfærdelige manuskript bliver praktiseret. Replikkerne fænger aldrig rigtigt, og Whedon formår ikke at finde den rette stemning. Man føler ofte med David, men det er udelukkende takket være Aaron Paul.
Uinteressant
Plottet er desværre også noget af en uoverskuelig og uinteressant rodebunke. Der er bestemt lovende momenter at spore, hovedsagligt når Aaron Paul's David er i fokus og kæmper for sit liv, men Whedon kommer ud på et unødvendigt sidespor med et kedeligt og genkendeligt plottwist, når vi finder ud af hvem "the big bad" i virkeligheden er. Historien er set alt for mange gange før på film og er absolut også eksekveret bedre, og derfor kender man resultatet, men det er egentlig ligegyldigt. Spændingen er aldrig til stede. Velkomne og eksplosive overraskelser er erstattet med kedelige klichéer, og filmen forbliver derfor en forglemmelig og ordinær oplevelse. Det eneste jeg vil huske filmen for, er som sagt kemien imellem de to hovedroller, som bliver spildt i en flad thriller som denne - resten er allerede slettet fra min personlige harddisk.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Scanbox Entertainment