Skriv en kommentar
Chris Farraday har forladt sin karriere som mestersmugler for at blive lovlydig familiefar. Han bliver dog trukket ind i den kriminelle verden igen, da hans familie trues af narkobagmanden Briggs. Konens lillebror, Andy, står nemlig i gæld til Briggs efter en mislykket kokainsmugling, og Farraday og Andy må nu sammen udføre et sidste job. Farraday samler en lille gruppe af smuglere og tager hyre på et skib mod Panama, hvor han skal hente falske penge hos mellemamerikanske psykopater. Kaptajnen ombord på skibet har et horn i siden på Farraday, da det var ham der i sin tid satte Farradays far bag tremmer for smugling. Derfor vil kaptajnen gøre alt for også at snuppe ham med smuglergodset, før de når tilbage til New Orleans. Tiden bliver knap for Farraday der skal fragte godset ombord, narre kaptajnen og håndtere forræderi.
Prinsen på den hvide hest
Som den klassiske eventyrhelt skal Farraday så grueligt meget igennem for at redde prinsessen derhjemme, eller i dette tilfælde hans kone og to drenge. Historien er et opdateret eventyr; simpel fortælling med en prins der skal udføre nogle opgaver, før han fortjener prinsessen. Det er typisk for genren og hvis man har set en lignende film, eller en anden Mark Wahlberg-film, ved man nogenlunde, hvad der kommer til at ske. De indlagte overraskelser i plottet ses på miles afstand, og enkelte gange er replikkerne så kliché at man kender dem før de bliver sagt. Filmens soundtrack fungerer dog fint, og de enkelte tracks der faktiske er sange, understeger filmens stemning. Det eneste filmen faktisk kan finde ud af, er at tage et pusterum for den er langt fra så hysterisk, som den kunne være. Man vælger i stedet at lade Farraday være kontrolleret, så han kan håndtere de forskellige forhindringer stille og roligt, hvilket gør filmen meget mere spændende at følge med i, end hvis han havde været en skydegal Jason Statham look-a-like.
Mark Wahlberg film nummer ?
Nogen vil sige, at i forhold til fremstillingen af filmen i traileren og i forhold til hvilken genre filmen befinder sig i, fungerer den til dels. Den er hvad man tror den er, hverken mere eller mindre. Det er selvfølgelig rart at vide, hvilken film man går ind til og også få det man forventer. Men det er ikke altid nok kun lige akkurat at klare sig ’godt nok’. Filmen gør ikke noget ud af sig selv og er på ingen måde ambitiøs hverken med hensyn til stil, plot eller karakterer. Filmen virker som et produkt af 3-4 Wahlberg-film der er klippet sammen til én. Det betyder at du højst sandsynligt har set den her film før, men du kan sagtens se den igen, hvis du har lyst. Undertegnede har i hvert fald set den før, og det var ikke en særlig spændende filmoplevelse at se den igen. Derfor bliver filmen straffet med kun 2 stjerner.
